Annonce:
Annonce:

Hælerkonge dømt for hæleri i millionklassen

En 25-årig mand blev fredag dømt for hæleri i millionklassen. Samtidig var han sammen med sin 51-årige far også tiltalt for forsøg på hæleri, da de sammen skulle have forsøgt at sælge sladderkonges stjålne Rolex-ur

En far og hans voksne søn stod fredag tiltalt for at forsøge at sælge Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborgs, Rolex ur tilbage i juni. OBS: Billedet er ikke fra denne sag. Foto: Henning Hjorth
En far og hans voksne søn stod fredag tiltalt for at forsøge at sælge Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborgs, Rolex ur tilbage i juni. OBS: Billedet er ikke fra denne sag. Foto: Henning Hjorth
Annonce:
Følg Krimi

FREDERIKSBERG BYRET (Ekstra Bladet): Fredag skulle en far og hans voksne søn for retten på Frederiksberg tiltalt for hæleri i millionklassen.

Med en afslappet attitude modtog den 25-årige erfarne hæler en dom på et års fængsel for hæleri, hvoraf fire måneder er ubetinget og otte måneder betinget. Hans 51-årige far, som ikke var mødt op i retten fredag, endte med at blive frifundet for den enkelte anklage i sagen vedrørende ham.

Den 25-årige har i modsætning til sin far siddet varetægtsfængslet de sidste fire måneder, og han kunne derfor blive løsladt til gaden efter dommen.

Far og sønnike var sammen tiltalt for forsøg på videresalg af Se og Hør chefredaktør, Niels Pinborgs, Rolex ur af modellen Oyster Perpetual GMT Master Long E, der havde en værdi af omkring 100.000 kroner. De blev begge frifundet for forholdet.

Annonce:

Den 25-årige mand blev derfor kun dømt for en lang stribe forhold af hæleri, hvor han har været i besiddelse af blandt andet danske designer møbler, Bang og Olufsen højtalere og Rolex ure, som sagens dommer og domsmænd altså mente stammede fra tyveri.

Opbevarede dansk design for en formue
Familieduoen var begge tidligere dømt for hæleri, men særligt sønnen blev af anklageren beskrevet som en erfaren og professionel hæler, der har bekendtskaber blandt kendte og ukendte indbrudstyve. Hans hjem i Otterup blev ligefrem beskrevet som værende en hælercentral.

Politiet har i fem tilfælde fundet danske designermøbler hos den 25-årige, der har en helt særlig kærlighed til PH lamper, hvorfor politiet flere gange fandt flere af disse hos den nu dømte.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Arne Jacobsen stolen 'ægget' var også at finde på den professionelle hælerkonges lager, da politiet ved en ransagning fandt adskillige stjålne designermøbler. Foto: Ritzau Scanpix/Jan Dagø
Arne Jacobsen stolen 'ægget' var også at finde på den professionelle hælerkonges lager, da politiet ved en ransagning fandt adskillige stjålne designermøbler. Foto: Ritzau Scanpix/Jan Dagø
 

Annonce:

Ifølge mandens forsvarer var der dog ikke tale om hælervarer, men blot en hobbyforretning for den unge mand. Anklageren mente dog, at den 25-årige erhvervede sig stjålne PH lamper for så at udskifte de sporbare dele af lampen og sælge dem videre. I forbindelse med en ransagning fandt politiet da også hele 28 papkasser fyldt med reservedele til de populære danske designerlamper.

Sønnen forklarede under første retsmøde 2. oktober, at han havde købt Niels Pinborgs ur for 70.000 kroner via den krypterede app Wickr af en ukendt person.

I forbindelse med anholdelsen fandt politiet også 100.000 kroner i kontanter i sønnens bil.

Chefredaktør kom hjem til kaos efter kort tur 
Chefredaktør for Se og Hør, 46-årige Niels Pinborg, havde tilbage i maj indbrud i sit hjem, hvor der forsvandt hele tre værdifulde ure. Indbruddet fandt sted, da chefredaktøren efter flere ugers selvvalgt coronaindespærring for en kort bemærkning forlod sin lejlighed på Frederiksberg.

Da han kom tilbage var lejligheden voldsomt hærget, og der manglede udover urværkerne en Mont Blanc-kuglepen, en arbejdscomputer af mærket Mac og en Mulberry-taske.

Annonce:

I retten kom det frem, at den 51-årige far i juni forsøgte at sælge Pinborgs hundredetusinds-schweizerur og to andre Rolex-ure til en urmager i det centrale København.

Urmageren fattede dog mistanke til manden og alarmerede politiet

- Da far og søn så kom tilbage en uge efter blev de anholdt. Det viste sig, at to af urene var ægte, og det sidste var falsk, fortalte Niels Pinborg efter første retsmøde til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Niels Pinborg efterlyste efter indbruddet i sin lejlighed sit 100.000 kroner dyre Rolex ur på Facebook. Modellen kaldes af kendere Pepsi grundet den blå og røde farve på uret. Begge tiltalte i sagen blev frifundet for hæleri af Pinborgs ur. Foto: Privat
Niels Pinborg efterlyste efter indbruddet i sin lejlighed sit 100.000 kroner dyre Rolex ur på Facebook. Modellen kaldes af kendere Pepsi grundet den blå og røde farve på uret. Begge tiltalte i sagen blev frifundet for hæleri af Pinborgs ur. Foto: Privat

Efter indbrud hos chefredaktør: - Det er skræmmende

Sladderkongen overrasket, men føler for den dømte
Niels Pinborg kunne ikke nære sig for at møde op i Retten på Frederiksberg ved første retsmøde i sagen mod familieduoen, mens han ikke var at finde på de tomme tilhørerrækker ved domsafsigelsen fredag.

Fredagens frifindelse overrasker sagens tredje hovedperson, da Ekstra Bladet ringer og fortæller chefredaktøren udfaldet af sagen.

Annonce:

- Nå for søren, jamen dog. Så synes jeg da, at de er nogle meget heldige mennesker, sådan at få tilbudt et ur til 70.000 kroner, som jeg efterfølgende har fået 120.000 for af forsikringen, fortæller en noget overrasket Niels Pinborg til Ekstra Bladet, da han får fortalt, at far og søn er blevet frikendt i forholdet om det sjældne Rolex ur.

Pinborg fortæller, at det under første retsmøde fremgik, at den 25-årige under varetægtsfængslingen er blevet far. Og det kan gøre selv den mest hårdføre sladderkonge og tidligere fremtrædende kriminalreporter blød om hjertet. Han bemærker ligefrem, at det er 'synd for staklen', og at sagens straf var meget passende under omstændighederne.

- Så kan han komme hjem til sit nye barn. Det er alt andet lige nok bedst for alle, fortæller chefredaktøren.

Niels Pinborg er ikke interesseret i at få sit Rolex-ur tilbage. Anklageren kan i skrivende stund ikke fortælle, hvad der skal ske med uret, der er beslaglagt af politiet. Muligvis vil det blive solgt på en auktion, når retssagen er afsluttet.

Politiet fandt frem til mange PH lamper af flere omgange hos den 25-årige dømte hæler. Hans forsvarer forklarede i retten fredag, at den 25-årige satte lamperne i stand for så at sælge dem videre, som hans egen lille hobbyforretning. Det troede dagens dommere ikke på, hvorfor han blev dømt for omfattende hæleri. Foto: Finn Frandsen
Politiet fandt frem til mange PH lamper af flere omgange hos den 25-årige dømte hæler. Hans forsvarer forklarede i retten fredag, at den 25-årige satte lamperne i stand for så at sælge dem videre, som hans egen lille hobbyforretning. Det troede dagens dommere ikke på, hvorfor han blev dømt for omfattende hæleri. Foto: Finn Frandsen

Herunder kan du få et overblik over, hvilke designermøbler den 25-årige er blevet dømt for at have været i ulovlig besiddelse af

Annonce:

Overblik over den erfarne hælers omfattende lager af designermøbler

Ved første ransagning i den 25-åriges hjem tilbage i november 2018 finder politiet:

En Hans Jørgen Wegner Bamsestol

To Arne Jacobsen svanestole

En Hans Jørgen Wegner Ox Chair stol med tilhørende skammel

En PH bordlampe jubilæumsmodel

En Arne Jacobsen Svanestol i brunt læder uden drejeben

En PH koglelampe ø48 i børstet stål

En Hans Jørgen Oxchair stol i sort læder med tilhørende skammel

To kopier af Miss Ludwig Mies van der Rohe Barcelona sofaer i brunt læder

16. november 2018 finder politiet under en ransagning hos den 25-årige:

5. En PH Lampe med ravfarvet glas skærm og sortlakeret stander

En PH koglelampe i kobber, str ø48

En PH koglelampe i kobber, str ø72

En PH koglelampe i kobber, str. Ø48

En Arne Jacobsen bordlampe i sort

Skallen af en Arne Jacobsen Svanesofa uden betræk og drejeben

3 stk. hvide rosetter str. Små

3 stk. hvide rosetter str. Store

Drejeben til en Arne Jacobsen Svanestol uden serienummer

Drejeben til en Arne Jacobsen Svanestol med serienummer

En topersoners Arne Jacobsen Svanesofa i farven sort uden stof

En fatning til koglelampen med afklippet ledning

En fatning til koglelampen med afklippet ledning

En tom papkasse til PH Jubilæumsbordlampe

På en parkeringsplads ved Kongestien i Odense på bagsædet af en personbil og ved ransagning hos den 25-årige finder politiet:

En PH bruneret loftpendel med ødelagt skærm

En fem-armet Bombardement lysekrone i krom uden skærme  

En Arne Jacobsen svanestol betrukket med sort læder og sælskind stjålet i Nakskov:

To Beolab 18 højtalere fra Bang & Olufsen

To Beolab 5 højtalere Bang og Olufsen

Ved ransagning 1. august 2019 på den 25-åriges adresse finder politiet:

En Arne Jacobsen Ægget lænestol, oprindeligt betrukket med lilla

Ved ransagning 23. juni 2019 på adresse i København finder politiet:

Et ur af mærket Rolex Datejust

En PH koglelampe ø42

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: