Hærværk mod moské: Nu efterforsker politiet sagen

Hærværket skulle angiveligt være begået natten til torsdag

Moskéen som er blevet udsat for hærværk. Foto: Privatfoto
Moskéen som er blevet udsat for hærværk. Foto: Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Københavns Politi efterforsker en sag om hærværk begået mod en moské i Københavns nordvestkvarter.

Her har ukendte gerningsmænd skrevet med sort graffitimaling på moskéens mure. Stedet kendes som Moskéen i Rovsingsgade, Khayr el-Barriya-moskéen eller Hamad Bin Khalifa Civilisation Center.

'Perkere I er affald.'

Efterforskningsleder hos Københavns Politi Espen Godiksen oplyser til Ekstra Bladet, at de pt. ikke har yderligere i sagen.

Københavns Politi har endnu ingen mistænkte i sagen..

Hamad Bin Khalifa Civilisation Center blev indviet i 2014 og beskrives som en "stormoské". Det 150 millioner kroner dyre - og omstridte - byggeri blev finansieret af oliestaten Qatar.

Det er opkaldt efter den tidligere emir af Qatar Hamad Bin Khalifa.

Der har været debat om moskéen. Blandt andet fordi netop Qatar står bag finansieringen. Qatar er blevet kritiseret for sin økonomiske støtte andre steder i verden.

Oliestaten har blandt andet ydet økonomisk støtte til den islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab i Egypten og Tunesien og til parter i borgerkrigen i Syrien.

Stormoskéen ligger på hjørnet af Rovsingsgade og Vingelodden i København.

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har set nogen begå hærværk mod moskéen eller har brugbare oplysninger i sagen.