Halloween-rædsel: 24-årig Joker amok i Japan

Mindst 17 personer er blevet såret, efter en 24-årig mand klædt ud som Joker gik amok med kniv og ild i tog

Følg Krimi

Mens festlige, halloween-udklædte folk var på vej med toget mod det centrale Tokyo, gik en yngre mand, der var klædt ud som Jokeren fra Batman, fuldstændig amok.

Optrinnet skete i et tog søndag aften lokal tid, og mindst 17 personer er blevet såret, hvoraf en er i alvorlig tilstand. Flere af skaderne stammer fra røg.

Det skriver blandt andre The Japan Times.

Manden løb rundt i toget til skræk og rædsel for passagererne. Han langede ud efter dem med en kniv, ramte flere, og satte ild til toget ved hjælp af brændbar væske.

En video, som er blevet delt, og som du kan se øverst i artiklen, viser, hvordan passagererne i toget løber for livet ud af det brændende tog, mens andre kravler ud ad vinduerne.

Røg en cigaret efter
Politiet har anholdt en 24-årig mand, der bar en kniv, efter toget nødstoppede på Kokuryo-stationen i Chofu, der er en forstad til Tokyo.

Ifølge The Japan Times viser videoer på sociale medier den formodede gerningsmand sidde og ryge en cigaret i toget, efter det var stoppet.

Andre videoer viser en mand, der formodentligt er den samme, blive anholdt af politiet.

Troede det var et stunt
Til mediet siger en mand, der var passager på toget, at 'alle var i panik'.

En anden fortæller til mediet Yomiuri, at der var totalt forvirring over, hvad der skete.

- Jeg troede, det var et halloween-stunt. Jeg så en mand gå imod min vogn, mens han langsomt svingede en lang kniv.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.