Hamborg brænder: Melania Trump spærret inde på hotel

Melania Trump og tysk finansminister har været nødt til at droppe G20-arrangementer på grund af sikkerhed

Se de dramatiske optagelser fra byen her (Video: Privatoptagelser, AP)
Følg Krimi

Brændende biler, sårede betjente, anholdte demonstranter og manglende garanti for sikkerhed.

Det er situationen i Hamborg, hvor politi og demonstranter igen er stødt sammen, mens ledere fra hele verden er samlet i forbindelse med G20-topmødet.

Optøjerne betyder blandt andet, at USA's førstedame, Melania Trump, er blevet forhindret i at møde op til et G20-arrangement i byen.

- Vi har ikke kunnet få den nødvendige sikkerhedsgodkendelse af politiet til at forlade hotellet, siger en talskvinde for Melania Trump til nyhedsbureauet dpa.

Også Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har droppet et G20-arrangement på grund af sikkerhedsmæssige hensyn.

Politiet i Hamburg beder fredag middag om akut hjælp fra politikredse fra hele Tyskland for at få kontrol over situationen. Frygten er, at det vil eskalere i løbet af dagen.

Allerede fredag morgen var politiets vandkanoner i brug. Det er sket flere gange siden.

Hundredvis af demonstranter har også forsøgt at trænge ind i den såkaldte højsikkerhedszone i Hamburg.

Det er i dette område, at ledere fra hele verden møder op fredag og lørdag for blandt andet at diskutere klima, terror og økonomi.

Ifølge avisen Bild er mange biler sat i brand. Brandfolk arbejder flere steder i byen med at få bugt med flammerne. I et enkelt nabolag skal mellem 25 og 30 biler være udbrændt.

I løbet af den seneste uge har uroligheder præget Hamburg. Det eskalerede torsdag aften, hvor vrede demonstranter kastede flasker mod betjente. Politiet svarede igen med vandkanoner og tåregas.

Mindst 159 betjente meldes såret i optøjerne, oplyser politiet ifølge dpa. Nyhedsbureauet melder om 45 anholdte demonstranter.

Også flere demonstranter er blevet såret i urolighederne. Det oplyser en talskvinde for aktivisterne til dpa. Hun kan ikke sætte et præcist tal på.

- Men der er mange. Flere af dem er alvorligt såret, siger hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.