Han jages for Skattestyrelse-bomben

23-årig er efterlyst internationalt og mistænkes for at være del af gerningsmænd bag bombe

Se eller gense politiets pressemøde, hvor det kom frem, at en svensker er anholdt i forbindelse med eksplosionen. Video: Max Madsen

Tidligere i dag meddelte Københavns Politi, at man havde nyt i sagen om bomben mod Skattestyrelsen, der detonerede sent om aftenen 6. august.

På et pressemøde oplyste chefpolitinspektør Jørgen Bergen Skov, at to svenske statsborgere mistænkes for at være gerningsmændene bag detonationen.

Begge har ifølge Ekstra Bladets oplysninger anden etnisk baggrund.

Ekstra Bladet hos bombemistænkts mor: - Han er for dum til at lave en bombe

Den ene mand, en 22-årig, blev tirsdag aften pågrebet i Malmø og skal nu udleveres til Danmark. Han vil - når han når Danmark - blive fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

- Vi har en gerningsmand på fri fod, som gør, at vi er meget sparsomme med, hvad vi kan sige af hensyn til efterforskningen, fortalte Jørgen Bergen Skov ved pressemødet.

Fængslingskendelsen i sagen viser, at at der i forhold til denne mand, der nu er efterlyst internationalt, er tale om en 23-årig mand.

To mænd mistænkt for at stå bag eksplosion ved Skattestyrelsen

Ekstra Bladets research viser, at den 23-årige - ligesom den den allerede anholdte 22-årige - har hjemme i Malmø-området, hvor han har arbejdet for en bilforhandler.

Han er tidligere politisk aktiv på venstrefløjen, hvor han også har stillet op for et parti.

Han blev for en årrække siden dømt for vold, viser Ekstra Bladets research.

Begge er belagt med navneforbud.