Han passede landets farligste psykisk syge kriminelle

På Knud Erik Hansens første arbejdsdag på Sikringen, der tidligere lå i Nykøbing Sjælland, blev han angrebet af en farlig patient, der forsøgte at stikke hans ene øje ud med en kuglepen. - Jeg var ny, så han ville sætte sig i respekt, siger Knud Erik Hansen. Overfaldet kunne nok have taget arbejdslysten fra de fleste, men Knud Erik Hansen blev på Sikringen som plejer i 31 år, hvor han arbejdede med de farligste kriminelle sindssyge patienter i Danmark. Patienten, der forsøgte at stikke ham i øjet med kuglepennen, fik Knud Erik Hansen efterfølgende et godt forhold til på Sikringen, fortæller han. Tre gange har Knud Erik Hansen været indlagt på hospitalet til observation for hjernerystelse efter tumult med patienterne. Han er blevet slået med bordben, når patienter er gået amok og har smadret deres værelser. Han har fået knust en del briller og har oplevet tragiske selvmord og selvmordsforsøg blandt de dybt psykotiske patienter, der er spærret inde på Sikringen på ubestemt tid. Bag murene på Sikringen: Her bor landets farligste Forvekslet med et uhyre - Når jeg er blevet slået af en patient, er jeg altid taget tilbage på arbejde næste dag og har talt med dem. De var oftest kede af det og sagde undskyld. I deres psykoser kunne de jo forveksle én med et uhyre, som angreb dem, siger Knud Erik Hansen. - Jeg har haft et godt forhold til patienterne, og langt det meste af tiden er der fred og ro på Sikringen. Men nogle gange er man nødt til at sætte grænser for patienterne, og det bryder de sig måske ikke om. Pludselig kan det eskalere. Det kan starte med, at én patient råber og skriger og måske smadrer sit værelse. Så ’smitter’ det, og til sidst har man en hel afdeling, der er ’frådende’, fortæller Knud Erik Hansen. Sikringen har et meget stort personale, så de farlige situationer kommer hurtigt under kontrol. Til tider må personalet iføre sig hjelme, visir, brynjer og andet sikkerhedsudstyr for at pacificere en patient, der er gået amok. Patienterne bliver indimellem bæltefikseret på ’nul-stuen’, hvor de spændes fast til sengen og får beroligende indsprøjtninger. Det kan tage dage og nogle gange uger, før en patient er faldet så meget til ro, at han kan komme tilbage til sit værelse og opholde sig sammen med andre patienter. Personlig chikane værst - Det kan ske, at en patient udvælger sig en ansat, som han går målrettet efter fysisk som psykisk. Man står model til utroligt mange trusler, men når de rammer os bredt, tager man det ikke så tungt. Men når chikane og trusler bliver personlige, kan det være hårdt, siger Knud Erik Hansen. Sikringen er det ultimative sted for farlige psykisk syge. Der er ingen andre steder at sende dem hen, hvis de bliver for voldsomme og måske vil slå medpatienter eller personale ihjel. Personalet på Sikringen skal kunne håndtere alle situationer. Knud Erik Hansen har i sin 31 år aldrig oplevet, at politiet er blevet tilkaldt til Sikringen, når patienter er gået amok. - Vi har altid kunnet klare det selv, siger han. Arbejdet på Sikringen er ikke altid lige behageligt. Der er patienter, som kan finde på at spise deres egen afføring eller smøre den ud over deres værelse, så personalet må gøre rent. Måtte tvinges i bad Knud Erik Hansen synes også, det er ubehageligt, når der er patienter, som nægter personlig hygiejne, og som må tvinges i bad ved at blive spændt fast til en kørestol og bades, mens de sidder i den. Sikkerheden har altid første prioritet. Der er faste regler for personalet, som altid skal følges. For eksempel går en plejer aldrig alene ind til en patient på hans værelse - man er altid mindst to. Sætter man sig på en stol i fællesstuen, sætter man sig op mod væggen, så ingen kan overraske en bagfra. Og alle ansatte bærer overfaldsalarmer i hele arbejdstiden. Efter spisningen bliver bestikket nøje talt op, og mangler der blot en kniv eller gaffel, bliver hele afdelingen visiteret for at finde den. Knud Erik Hansen arbejdede oprindeligt som lagerforvalter i autobranchen, men hans far var plejer på Sikringen fra 1947 og blev leder af værkstedet, hvor patienterne arbejdede. Så Knud Erik Hansen skiftede arbejde og begyndte som plejer-assistent på den gamle Sikring fra 1918, der hed Bakkehuset. Her var han i halvandet år, før han flyttede med øvrige ansatte og patienterne til den nye Sikring Enggården, der blev indviet 1. december 1981 og ligger lige ved siden af Bakkehuset. - Den gamle Sikring var mørk og dyster. Patienterne kaldte den ’Helvedes forgård’ eller ’Bjørnegrotten’, siger Knud Erik Hansen. Men med flytningen til Enggården fik patienter og personale langt bedre forhold og muligheder for beskæftigelse, motion, sport og fællesskab. Patienterne fik lyse, men sikrede eneværelser, der mindede om kollegieværelser, men med store vinduer af panserglas og alarmer. Værelserne vender ud mod grønne gårde, som er omgivet af fem meter høje ringmure. I 2015 lukkede Enggården, og de 30 patienter blev under en omfattende sikkerhedsoperation med politi og plejepersonale flyttet til den nybyggede Sikring i Slagelse. Kriminalforsorgen overtog Enggården, der nu er ombygget til et moderne og topsikret fængsel for almindelige strafafsonere, og den gamle Sikring hedder nu Nykøbing Fængsel. --------- SPLIT ELEMENT --------- Patient på Sikringen afværgede masseflugt - Det kunne være gået grueligt galt. Sådan siger den tidligere plejer Knud Erik Hansen om en episode på Sikringen, hvor en personalefejl gav ti farlige patienter mulighed for en masseflugt, der ville have skabt overskrifter. Men en af Sikringens patienter advarede personalet, og skandalen blev afværget. Hver af de tre gårde på den tidligere Sikring Enggården er omgivet af fem meter høje betonmure, men i hver ringmur er en aflåst stålport, så gartneren kan køre ind og slå græsset, når ingen patienter er på gårdtur. En dag efter at græsset var slået, bad en patient som så ofte før om at komme på gårdtur alene. Han blev lukket ud i gården, og han havde for vane at gå langs med ringmuren og rutinemæssigt tage i grebet til den aflåste port. Til hans store overraskelse gik porten op, og han kiggede direkte ud i friheden. I befippelse trak han porten til igen, ringede på døren til afdelingen for at blive lukket ind fra gårdturen og fortalte personalet, at porten i ringmuren stod åben. De troede, det var en joke – men den var god nok. Personalet havde glemt at låse porten, efter at gartneren var kørt ud. - Hvis han havde tiet stille og i stedet havde fortalt det til de andre patienter, kunne de alle være flygtet, næste gang der var fælles gårdtur, siger Knud Erik Hansen. Fejlen førte til påtaler hos personalet, og der blev installeret en føler i porten, der gav alarm i Sikringens vagtcentral kaldet Terminalen, hvis porten i ringmuren ikke var låst. Faldt ned fra ringmuren En hollandsk patient på Sikringen stod for et flugtforsøg sidst i 80'erne. Han var lynende intelligent og havde opdaget, at der mellem ringmurens betonelementer var nogle smalle mellemrum i toppen af muren. Så han lavede et flugtreb af lagner med en knude i enden, der præcist kunne nå ind i et mellemrum. På en enlig gårdtur smuglede han ’rebet’ med ud på maven, kastede det op på ringmuren, og som planlagt satte knuden sig fast i mellemrummet. Han firede sig op, men næsten på toppen af den fem meter høje mur løsnede knuden sig fra mellemrummet i muren, og han røg ned på jorden. Lidt efter ringede det på klokken fra gården, og personalet fandt en meget forslået og jamrende patient. Hollænderen slap uden alvorlige skader, og efter flugtforsøget blev de små mellemrum i ringmuren lukket til. Sikringen regnes ellers for flugtsikker. Og det er da heller ikke lykkedes patienter at stikke af - hverken fra den ’gamle’ Sikring, Enggården i Nykøbing Sjælland eller den nye Sikring i Slagelse. Den oprindelige Sikring - kaldet Sikringsanstalten - blev indviet i 1918 i Nykøbing Sjælland og bestod af to lukkede bygninger, Bakkegården og Bakkehuset, der var omgivet af ringmure. I de første år var der enkelte undvigelser fra Sikringsanstalten - indtil vinduerne blev sikret med ståltremmer. I 1965 flygtede tre patienter fra Bakkehuset, da de brød en lås op til et vindue, gik armgang i tagrenden til ringmuren og kravlede over. De blev anholdt to dage senere. Selvom ingen er flygtet fra de nye sikringer ’over muren’, er enkelte patienter stukket af under ledsagede udgange, som blev en mulighed med Justitsministeriets tilladelse, da den nye Sikring blev taget i brug i 1981. Men hver gang er de hurtigt blev fanget igen. --------- SPLIT ELEMENT --------- Slog ihjel - igen - for at komme hjem til Sikringen Verner Erling Larsen hed en af de absolut farligste patienter, der har været på Sikringen. Han døde på sit værelse af kræft i 2013, 57 år gammel. Han betragtede Sikringen som sit hjem, og han ønskede ikke at være andre steder. Faktisk slog han ihjel – igen – for at komme tilbage til Sikringen, efter at han i 1984 blev flyttet til Sct. Hans i Roskilde, fordi lægerne på Sikringen ikke mente, at han længere var så farlig, at det var nødvendigt at have ham på Sikringen. Lægernes skøn kostede en 80-årig kvinde i Gentofte livet, fordi hun var Verner Erling Larsens ’billet’ retur til hans elskede Sikring. På Sct. Hans truede Verner Erling Larsen med at begå et nyt mord, hvis han ikke kom retur til Sikringen, og i retten efter drabet fortalte han, hvordan det ’kriblede i fingrene på ham for at slå ihjel igen’. I 1989 blev han igen dømt til anbringelse på Sikringen. - Han var glad for at komme tilbage til Sikringen. Det var en lettelse for ham, fortæller hans tidligere plejer Knud Erik Hansen, der kendte Verner Erling Larsen gennem mange år. Sygelig ordenssans Verner Erling Larsen led af skizofreni. Han malede mange og ret makabre billeder om død og lemlæstelse, og han led af sygelig ordenssans. Alt på hans værelse skulle ligge pinligt nøjagtigt. De andre patienter drillede ham ved at gå ind på hans værelse og flytte rundt på hans ting, så han bagefter kunne bruge timer for at ordne dem. Til sidst bad han om, at værelset altid var låst. Kun få ansatte måtte røre hans ting, og det var en pine for ham, når der skulle gøres rent på værelset. Når han vaskede sit tøj, overvågede han hele vasken, og hvert stykke tøj blev bagefter nøje kontrolleret. - Til daglig var han stille og rolig, når alt var i faste rammer. Men han kunne pludselig eksplodere, siger Knud Erik Hansen. Tidligere overlæge på Sikringen Bjørn Kaldan har sagt, at Verner Erling Larsen under overfladen var utrolig farlig, og at han ikke er i tvivl om, at han ville have slået flere ihjel, hvis han ikke havde været spærret inde på Sikringen. Verner Erling Larsen begik i 1975 et lystmord på en 66-årig kvinde, der sad og spillede kort med sin mand og to venner i en lejlighed på Peter Bangs Vej. Han sneg sig ind i lejligheden og skød hovedet af kvinden med et oversavet jagtgevær. 20 minutter før havde han skudt en DSB-ansat på Peter Bangs Vej Station gennem billetlugen. Manden overlevede svært kvæstet. Verner Erling Larsen sagde også dengang, at ’det kriblede i fingrene’ for at slå nogen ihjel. Han fik først livsvarigt fængsel, men blev så erklæret for sindssyg og flyttet til Sikringen. Da han blev udskrevet og sendt på Sct. Hans, begik han først et knivrøveri i forsøget på at komme ’hjem’ til Sikringen. Det var ikke nok, så han fandt en annonce, hvor 80-årige Vibeke Klint havde et værelse til leje i sin villa i Gentofte. Under fremvisningen greb han hende om halsen, kvalte hende og meldte kort efter sig selv på Politigården med ordene: ’Jeg har myrdet igen’. --------- SPLIT ELEMENT --------- Tog hjernerne ud på de døde patienter Når patienter døde på Sikringen i Nykøbing Sjælland, blev deres hjerner gennem 37 år fra 1945 til 1982 taget ud inden begravelsen og lagt i formalin. Det samme skete med hjernerne fra andre døde patienter på det store psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland, hvor Sikringen blot var en af afdelingerne. - Håbet var, at man kunne bruge hjernerne til forskning for at finde ud af, hvordan psykisk sygdom opstod, fortæller den tidligere plejer på Sikringen Knud Erik Hansen. Han arbejder nu som frivillig på Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum, hvor han viser rundt. Men først fra 2000 er forskerne begyndt at bruge de 9455 hjerner fra psykiatriske patienter, der endnu opbevares i formalin på Odense Universitetshospital. Tidligere var hjernesamlingen på det psykiatriske hospital i Risskov. Oppe ved skoven nord for Sikringen ligger et lille kapel, hvorfra de døde uden pårørende blev begravet. I et dissektionsrum i kapellet blev hjerner taget ud, lagt i formalin i et stort glas og en trækasse til transport og sendt til Risskov. På kirkegården ved kapellet ligger 337 grave, hvor de døde blev begravet uden deres hjerner. Blandt dem en af Sikringens mest berygtede patienter, den russiske morder ’Bulotti’, der hed Aleksei Ivanovitsch Denisov, og regnes for en af de farligste mænd nogensinde. Han døde på Sikringen i 1943 efter 34 år bag tremmer i danske fængsler og på Sikringen. Sikringen i Slagelse Sikringen grafik (ny) --------- SPLIT ELEMENT --------- Læs mere om den supersikrede institution Bag murene på Sikringen: Her bor landets farligste Stemmer befaler dem at dræbe Han passede landets farligste psykisk syge kriminelle Bag tremmer i 20 år for et par knytnæveslag Drabsdømt jages af bander: Nu er han strandet på Sikringen

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Han passede landets farligste psykisk syge kriminelle

På Sikringen er de farligste sindssyge i Danmark anbragt. De har ofte begået brutale forbrydelser. I 31 år var Knud Erik Hansen plejer for dem - et job, hvor hver dag kunne byde på voldsomme oplevelser