Annonce:
Annonce:

'Hans liv har været én lang forestilling'

Psykolog og profileringsekspert Florence McLean tvivler på, at præsten Thomas Gotthard har haft andre end sig selv i tankerne, da han dræbte sin hustru og sværtede hendes eftermæle til

Annonce:
Følg Krimi

Hensynet til sig selv - og kun sig selv - var det, der drev Thomas Gotthard, da han i efteråret 2020 efter nøje planlægning valgte at slå sin kone, Maria From Jakobsen, ihjel. Og profileringsekspert Florence McLean er overbevist om, at han var tilpas overmodig til at tro, at han ville slippe afsted med drabet.

Det kommer frem i dokumentarserien 'Præsten fra Helvede', der er blevet til i et samarbejde mellem Ekstra Bladet og produktionsselskabet STV for Viaplay. I to afsnit sætter dokumentaren blandt andet fokus på hvorfor og hvordan en populær sognepræst ender med at dræbe sin egen hustru, Maria From Jakobsen, i familiens have.

Nye detaljer i sagen:  Se hans beskeder: Præstens groteske løgne

Thomas Gotthard blev idømt 15 års fængsel i august 2021. Politifoto
Thomas Gotthard blev idømt 15 års fængsel i august 2021. Politifoto

Annonce:

- Jeg tror ikke, at Maria har været Maria for Thomas, fra han begynder at få tanken, at han skal slå hende ihjel. Der starter han med at gøre hende til et ikke-menneske, siger Florence McLean i dokumentaren.

- Og hvornår han får tanken første gang, ved vi jo ikke. Vi har hans forklaring, men jeg tvivler på, at det er på det tidspunkt. Jeg tror, at han har haft tanken langt, langt før. Det er min hypotese.

Prisbelønnet podcast: Præsten fra helvede

43-årige Maria From Jakobsen var psykolog og mor til to børn, som hun elskede overalt på jorden. Dem havde hun netop kørt i skolen mandag 26. oktober 2020, da hun blev slået ihjel i familiens have. Privatfoto
43-årige Maria From Jakobsen var psykolog og mor til to børn, som hun elskede overalt på jorden. Dem havde hun netop kørt i skolen mandag 26. oktober 2020, da hun blev slået ihjel i familiens have. Privatfoto

Fik ny energi af drabsplan
Maria From Jakobsen var 43 år, psykolog og mor til to af Thomas Gotthards fire børn, da hun blev frarøvet livet, fordi han efter eget udsagn ikke orkede en ny skilsmisse. Han er siden blevet idømt 15 års fængsel.

I retten har han selv forklaret, at det blev en hobby for ham at planlægge drabet, og at det gav ham ny energi. Selve det, at han kvalte hustruen, vidner ifølge Florence McLean om, at der er tale om en særligt determineret drabsmand.

- Det tager rigtig, rigtig lang tid. Han kunne nå og stoppe sig selv mange gange, men det gør han ikke. Han bliver ved.

Annonce:

Alt handler om ham
Også efter drabet gik Thomas Gotthard usædvanligt langt for at skaffe liget af vejen ved blandt andet at opløse, partere og brænde ligdelene. Dagene brugte han på at manipulere alle omkring sig. Han lod børnene forstå, at deres mor havde forladt dem, og han misbrugte både familie og venner i sit spind af løgne. Formentlig uden samvittighedskvaler.

Florence Mclean er profileringsekspert og har studeret seriemordere. Foto: Joachim Ladefoged
Florence Mclean er profileringsekspert og har studeret seriemordere. Foto: Joachim Ladefoged
 

- Jeg tror slet ikke, de har været i hans tanker. Alt, hvad han foretager sig, handler om ham selv. Han skal sørge for ikke at blive opdaget, for ellers knuser han sit eget liv. Det tror jeg er det eneste, han har tænkt på. Det har handlet om at begå det perfekte mord, siger psykologen til Ekstra Bladet.

Hun understreger, at hun ikke selv har undersøgt Thomas Gotthard. Men hun har fået forelagt mentalerklæringen, som Ekstra Bladet har indsigt i. Her beskrives Thomas Gotthard som strategisk og taktisk i forhold til andre mennesker. 'Grænsende til en manipulerende fremgangsmåde'. Det vurderes, at han har en dårligt integreret personlighedsstruktur og en skrøbelig identitetsfølelse.

Annonce:

- Når jeg læser sagsakterne, så fremstår han som en mand, der har det svært med sin egen identitet. Han tager en præstefrakke på - altså en præste-identitet på sig -  mere end han er præst. Han er præst udefra og ind og ikke indefra og ud, siger Florence Mclean, der har specialiseret sig i seriemordere.

- Der er noget hos ham, der gør, at han har enormt svært ved at finde ro i sig selv og være i sig selv, så han bliver ved med at iscenesætte forskellige situationer, og når han for eksempel skal være præst, så er han præst, som han forestiller sig, en præst skal være.

- Jeg tænker, at hans liv har været én lang forestilling.

Overvågningsbillede af Thomas Gotthard. Politifoto
Overvågningsbillede af Thomas Gotthard. Politifoto
 

Dokumentarens indhold er blevet forelagt Thomas Gotthard, ligesom Ekstra Bladet ad flere omgange har forsøgt at få et interview med den drabsdømte. Han er ikke vendt tilbage.

Dokumentaren 'Præsten fra Helvede' har premiere på Viaplay og TV3 tirsdag 21. marts.

Sagen om Maria From Jakobsen startede med en mystisk forsvinden, men endte som en uhyggelig drabssag. Gennem interviews med venner, bekendte og familie beskriver Ekstra Bladet i sin podcast, hvordan Marias egen mand, sognepræsten Thomas Gotthard, slog den 43-årige kvinde ihjel og derefter gjorde alt for at føre alle omkring sig bag lyset

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: