Har du glemt en kuffert med sølvtøj?

Politiet efterlyser ejeren af en glemt kuffert i et tog

Kan du genkende sølvtøjet? Så kontakt politiet på tlf. 114. (Politifoto)
Kan du genkende sølvtøjet? Så kontakt politiet på tlf. 114. (Politifoto)

Sydøstjyllands Politi efterlyser ejeren af en kuffert fyldt med sølvtøj.

Kufferten er glemt i et tog mellem København og Struer, oplyser politiet.

Ingen har endnu rettet henvendelse for at få sin kuffert igen, og politiets undersøgelser har ikke endnu kunnet fortælle historien bag kufferten og sølvtøjet.

Politiet formoder, at der kan være tale om en antikvitetshandlers kuffert, arvegods eller muligvis en indbrudstyvs eller hælers dagsudbytte.

Kender du historien, eller kan du genkende noget på billedet - eller er kufferten med indhold simpelthen din? Så kontakt politiet på tlf. 114.