Hatla blev afpresset af hackere: Vi har set dig lave 'dirty things'

Ukendte gerningsmænd kontaktede Hatla Johnsen og var i besiddelse af et af hendes passwords. Desuden påstod de, at de havde seksuelle videoer af hende og krævede tusindvis af kroner for at slette dem

Sådan undgår du hackernes fælder. Hør rådene fra Heine Jørgensen, tech-redaktør på Ekstra Bladet, her.

Virusangreb, afpresning og datamisbrug. Mulighederne for hackere er mange, og hele 1,2 millioner danskere har oplevet at få misbrugt oplysninger eller tabt data.

En af dem er 41-årige Hatla Johnsen fra Veksø, der er blevet forsøgt afpresset af hackere. I sommeren 2018 fik hun en mail, hvor ukendte bagmænd påstod, at de havde hacket hendes webcam og lå inde med seksuelle optagelser af hende.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hatla Johnsen blev forsøgt afpresset for 20.000 kroner af hackere, der påstod, at de havde seksuelle videoer af hende. Privatfoto.
Hatla Johnsen blev forsøgt afpresset for 20.000 kroner af hackere, der påstod, at de havde seksuelle videoer af hende. Privatfoto.

Til gengæld for at slette det kompromitterende materiale krævede de 20.000 kroner.

- De skrev, at de havde set mig lave 'dirty things' på min computer, og de havde overvåget mig, så nu ville de have, at jeg skulle betale en masse penge, fortæller Hatla Johnsen til Ekstra Bladet og understreger ved samme lejlighed, at hun altså aldrig har set porno på sin computer.

- Det var ren blackmail. Det var først senere, at det gik op for mig, at de havde sendt mails til rigtig, rigtig mange mennesker, siger hun.

Har du fået denne mail fra SKAT? Tjek om den er falsk

Selvom hun ikke mente, at hackerne havde de føromtalte optagelser, gjorde mailen hende stadig urolig. I mailen kunne hun nemlig se, at hackerne var i besiddelse af et gammelt password, som hun engang brugte på sin LinkedIn-profil.

- Det var dybt bekymrende. Hvis de ved det her om mig, hvad ved de så ellers? Og hvad kan de bruge det til, når de har mit gamle password, spørger hun.

Kendt TV2-vært porno-afpresset: - Jeg er SÅ gal

Lider af klistermærkeparanoia
Allerede tilbage i 2012 fik Hatla Johnsen hacket sin LinkedIn-konto. Det fik hende til at ændre alle sine password, og i dag har hun ikke to identiske kodeord. Til at finde på og huske de mange kodeord bruger hun en krypteret online-hjælper.

- Jeg har en passwordgenerator. De findes på nettet, hvor man kan få et krypteret password, både som virksomhed og privat, forklarer hun.

Rent praktisk fungerer det ved, at man har ét login til passwordgeneratoren. Når man så er logget ind, kan man bede passwordgeneratoren om at spytte et kodeord ud, hvis man skal oprette et nyt login til en anden hjemmeside. Derudover kan man gemme sine passwords, hvis man har problemer med at huske, hvilket kodeord, der hører til hvilke hjemmesider.

Pornofup rammer danske netbrugere: Det skal du gøre hvis du bliver truet

Udover at bruge en passwordgenerator har hun også sat et klistermærke hen over computerens webcam, så hackere ikke kan komme ind i det og kigge med, hvis hendes computer står åben.

- Jeg har lidt klistermærkeparanoia, for det er ikke særlig rart, hvis nogen kan hacke mit kamera og sidde og følge med, siger Hatla Johnsen.

Styrelse: Danskerne sløser med sikkerhed
Hos Digitaliseringsstyrelsen mener kontorchef Marie Wessel, at vi er for dårlige til at tage vare på vores sikkerhed, når vi færdes på nettet.

- Vi har ofte forskellige nøgler til vores hoveddør, vores cykel, vores bil og vores arbejdsplads. Det er helt naturligt for os i den fysiske verden, men når vi færdes digitalt, bruger vi ofte det samme kodeord eller nøgle til forskellige ting. Det gør os mere sårbare, for hvis ét system bliver hacket, har de også nem adgang til alle andre oplysninger, som er beskyttet af den samme kode.

- Er vi danskere sløsede med vores it-sikkerhed?

- Ja, det er vi faktisk. Vi kan se, at det stadig er vanskeligt for borgerne at beskytte sig digitalt, og det, vi rigtig gerne vil have, er, at man bruger den samme sunde fornuft, når man færdes digitalt, som når man færdes i den fysiske verden. Men det er noget vi skal lære, siger Marie Wessel.

16-årige Emilie antastet af falsk modelspejder på Snapchat: - Send billede uden bh

En undersøgelse, som YouGov har lavet for Digitaliseringstyrelsen og DK-CERT, viser, at blot 15% af danskerne har et stærkt password på 12 tegn eller længere.

Desuden er det kun 19 procent af os, der har et unikt password til hver logintjeneste.

- Når man genbruger kodeord er der større risiko for, at man kan få misbrugt personlige oplysninger, fordi hackeren kan få adgang til flere digitale tjenester, hvor kodeordet er genbrugt eksempelvis på sociale medier, forklarer Marie Wessel.

- Det kan være billeder af en selv og ens børn, der bliver brugt til andre formål, end hvad man selv har sagt ja til. Det kan også være, at man modtager afpresningsmail som sagen med Hatla.

Vil du beskytte dig bedre på nettet, har Digitaliseringsstyrelsen lanceret sitet Sikkerdigital.dk, hvor du kan få hjælp til at gebærde dig sikkert på internettet.

Porno-gigant med nyt tiltag: Vil sikre dit privatliv

Sådan får du bedre digital sikkerhed

1. Brug stærke kodeord: Et stærkt kodeord består af minimum 12 tegn og bruges kun et sted. Du kan benytte dig af forskellige huskeregler for at sørge for, at dit kodeord er stærkt. Steder, hvor det er særligt vigtigt at bruge et unikt kodeord, er din e-mailkonto, dit NemID og dine profiler på sociale medier.

2. Hold enheder og programmer opdateret: Du beskytter dine data i programmerne på din telefon, tablet og computer, hvis du holder dem opdaterede. Det samme gælder for den browser, du bruger til at gå på internettet med.

3. Sørg for at have et antivirusprogram – og et godt et af slagsen: Hvis du vil passe godt på dine data – vigtige dokumenter eller billeder – er det en rigtig god idé at have et antivirusprogram på din computer. Du kan finde frem til antivirusprogrammer af høj kvalitet ved at søge på eksempelvis 'antivirus bedst i test'.

4. Tag en sikkerhedskopi: Hvis du mister din computer, tablet eller telefon, risikerer du også at miste dine data som for eksempel telefonkontakter, vigtige dokumenter og billeder. Du kan også være uheldig at blive udsat for ransomware, som er en metode, it-kriminelle bruger til at afpresse privatpersoner for penge. Derfor er det vigtigt, at du tager en sikkerhedskopi af dine data på en ekstern haddisk eller i 'skyen' eller 'cloud’en'.

5. Brug trådløse netværk sikkert: Det er vigtigt at beskytte dit trådløse WIFI-netværk. Derfor er det en god idé at sætte en kode på dit trådløse netværk derhjemme. Vær desuden ekstra opmærksom, hvis du logger på et trådløst netværk uden et kodeord. Det betyder, at netværket ikke er beskyttet.

Kilde: Sikkerdigital.dk