Opdateret klokken 16:05: Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at en kvinde og hendes barn har henvendt sig til politiet og fortalt, at de havde glemt deres tøj på stranden. Eftersøgningen er derfor indstillet.
Nordsjællands Politi er lige nu til stede på stranden i den nordsjællandske ferieby Tisvildeleje efter en af strandens livredder har slået alarm.
Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Palle Jørgensen til Ekstra Bladet.
- Der er fundet noget tøj på stranden. Det er træningstøj, der er underbenklæder og sko, men der er ingen personer på stranden eller i vandet, så livredderen slår alarm, siger vagtchefen.
Han fortæller, at man for en sikkerheds skyld lige nu er i gang med at undersøge, hvorfor tøjet er blevet efterladt.
- Vi har sat en helikopter i luften, som lige nu ser, om der er nogle der har fået problemer i vandet. Men vi opfordrer folk til at kontakte os, hvis de kender tøjet, siger Palle Jørgensen.
De efterladte shorts er i størrelse 154 og sko i størrelse 40