Efter politiet har ophævet afspærringen på Jyllingevej, hvor en pizzeria onsdag morgen blev ramt af en eksplosion, er det muligt at få mere detaljeret billede af skaderne.
Og vicepolitiinspektør Brian Belling overdrev ikke, da han på en pressebriefing sagde, at der var tale om en kraftig eksplosion, der er sket inde i bygningen.
Eksplosion ved pizzeria: Mistænkelig mand fanget på overvågning
Se billeder af skaderne her:
Politiet efterlyser i forbindelse med eksplosionen, der skete klokken 5.39 onsdag morgen, en mand, der ses på videoovervågning komme gående på Jyllingevej to minutter før eksplosionen. Han bar på en plastikpose.
Vicepolitiinspektør Brian Belling meldte ud på et pressemøde ud, at det var tale om en hvid plastikpose, men politiet rejser nu tvivl om, hvorvidt posen var hvid på grund af genskin.
- I arbejdet med at få forbedret videooptagelsen har det vist sig, at genskin kan være årsagen til, at posen så lys ud. Derfor kan vi ikke sige noget om posens farve, skriver politiet på Twitter onsdag eftermiddag.
Kvaliteten af billederne er dog så dårlig, at det ikke giver mening at offentliggøre dem.