Det er en historisk bygning, hvis interiør i dag næsten er udbrændt efter en voldsom brand, der startede klokken 4.30 i morges.
Den imponerende bygning på Klerkegade i København har blandt andet tidligere fungeret som et mødested for Frimurerlogen, inden det i 1970'erne blev solgt til Københavns Universitet.
Et hus med hemmeligheder
Bygningen er fra slutningen af 1860'erne og ilden har derfor raseret et smuk og uvurderligt interiør med kunstfærdige udsmykninger og hemmelige rum fra dens tid som frimurer-mødested.
Blandt andet var der under Frimurerlogens tid en hemmelig etage i bygningen, der fungerede som bibliotek og derudover formentlig husede musikere, som fra de aflukkede rum kunne spille musik for frimurerne.
Storbrand: Fare for sammenstyrtning
Gennem lydsluser i bygningen kunne musikken høres, uden at frimurerne behøvede at lukke musikerne ind i deres hemmelige loge.
Bygningens kælder blev desuden i sin tid benyttet til logens indvielsesritualer, men i slutningen af 1920'erne flyttede logen fra Klerkevej til deres nuværende lokaler på Blegdamsvej.
Øjenvidner til flammehav: Vågnede ved et brag
Fem opgange evakueret
Fem opgange i beboelses ejendommen over for den tidligere frimurerloge er blevet evakueret af frygt for sammenstyrtning.
Storbranden, som startede tidligt i morges, har ifølge Københavns Brandvæsen nu raseret halvdelen af den gamle bygning.
- Den har været under renovering, og derfor har det været svært for Københavns Brandvæsen at kontrollere branden. Vi koncentrerer os nu om at redde den sidste halvdel, som fortsat ikke er ramt af branden, siger operationschefen til Ekstra Bladet.
Københavns brandvæsen er i øjeblikket i gang med en kontrolleret nedrivning af en gavl på bygningen, der er i risiko for at styrte sammen. Samtidig er branden reduceret, men endnu ikke slukket.