Her ankommer rockere til kæmpe fest: Politiet til stede hele weekenden

Rockerklubben Bandidos holder lørdag fest for rockere fra både ind- og udland. Politiet forventer op mod 500 deltagere til festen og vil derfor være til stede hele weekenden, indtil festen er slut

Lørdag holder rockerklubben Bandidos kæmpe jubilæumsfest, hvor rockere fra nær og fjern kommer for at feste i Frederiksværk.

I følge Nordsjællands Politi kommer der op mod 500 rockere fra både Danmark, Skandinavien og resten af Europa, og politiet vil være talstærkt til stede hele weekenden.

Se mere video på localeyes.dk

- Vi ved ikke helt, hvornår festen slutter. Der er ikke sat et slut tidspunkt, og når det er et arrangement af den kaliber, så er vi til stede, mens det foregår. Hvis det nu er nogen, der fester igennem hele weekenden, er vi der, fortæller pressekonsulent ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing til Ekstra Bladet.

Rockerne begyndte festlighederne i Hvidovre, hvor en del af de inviterede kørte samlet i motorcykelkortege mod Frederiksværk, hvor festen afholdes.

Klokken 21.00 er festen stadig i gang og alt forholder sig stille og roligt, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Ankom i kortege
Kortegen begyndte i eftermiddag og allerede klokken 16 skulle rockerne være nået frem til Industrivej i Frederiksværk.

- De skulle lige være ankommet. Det er forløbet fint indtil videre, meddeler Henriette Døssing.

Nordsjællands Politi kan ikke sige noget om, hvor meget mandskab de har til stede, men pressekonsulenten fortæller, at politiet er til stede med et tilstrækkeligt antal folk og vil være til stede hele weekenden, indtil festen slutter.

- Det kan være de går tidligt hjem, men det kan også være, at de bliver ved længere, end de egentlig selv havde planlagt, fortæller Henriette Døssing.

62972495.jpg

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er en del politi og at alle gæsterne til festen bliver visiteret, inden de får lov at deltage i festen.

Der er både politi fra Tyskland, Sverige og Europol til stede. Desuden er der en del politihunde til at hjælpe betjentene med visiteringsarbejdet.

Borgerne er orienteret
Politiet har været i forudgående dialog med Bandidos, for at sikre at festen vil forløbe bedst muligt uden at være til gene for borgerne. Beboerne i området er desuden blevet orienteret om et meget synligt politi i weekenden, så ingen skulle blive forskrækkede over mængden af betjente.

- Vi har ikke fået henvendelser fra bekymrede borgere, men vi har også orienteret om politiets tilstedeværelse, fortæller Henriette Døssing.

Den store rockerfest kan desuden give trafikale problemer.

- Det er jo lige som, når der bliver holdt et cykelløb, mener pressekonsulenten.

Rocker frifundet i særpræget sag om pistol

Borgmesteren ikke begejstret
Bandidos har holdt lignende fester før, som har forløbet uden problemer. Derfor har politiet ingen forventninger om, at der til denne fest vil opstå problemer, men i følge SN.dk er Borgmester Steen Hasselriis ikke begejstret for den store fest.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg helst havde været festen foruden, men det er nu en gang sådan, at Bandidos er en lovlig forening, og så kan man ikke forhindre det, siger han til SN.

62972501.jpg 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter