Her er dommen over politimorderen

Retten i Glostrup har fældet dom over den 27-årige Mikkel Starsø Renard, der er skyldig i overlagt mord på politiassistent Jesper jul

Flere hundere betjente ankom til Jesper Juls begravelse

Mikkel Starsø Renard, 27, er dømt som politimorder. Foto: Linda Johansen
Mikkel Starsø Renard, 27, er dømt som politimorder. Foto: Linda Johansen
 

Retten i Glostrup, Ekstra Bladet:

Politimorderen Mikkel Starsø Renard, der likviderede politiassistent Jesper Jul, 43, med et skud i hovedet ved politigården i Albertslund den 6. december sidste år, straffes med forvaring på ubestemt tid.

Retten i Glostrup har netop afsagt dom i sagen, efter at Mikkel Renard i formiddags blev fundet skyldig i mordet på Jesper Jul.

- Det er særligt alvorligt, når det er en politimand, der er blevet dræbt, sagde retsformand Katrine B.B. Eriksen.

- Det var en kynisk likvidering af en tilfældig politimand, der stod med ryggen til og blev skudt ned, sagde hun. Retsformanden sagde ved dommen, at der er en meget, meget betydelig risiko for, at det igen kan gå ud over tilfældige politifolk.

- Det kan også være, han er sur på retten, det ved jeg ikke, sagde Katrine B.B. Eriksen.

Retten var enige om, at hvis Mikkel Renard skulle have haft en tidsbestemt straf, så skulle den have været 16 års fængsel. Men et flertal i retten mente, at det var sikrere, at han fik forvaring, så han først kan lukkes ud, når der foreligger en grundig farlighedsvurdering.

Der var otte stemmer for at idømme forvaring og fire stemmer for 16 års fængsel.

Anker på stedet
Forsvarer Ulrik Sjølin oplyste efter en kort samtale med sin klient, at han anker sagen til frifindelse i det omfang, han ikke har tilstået. Mikkel Renard har erkendt grov vold med døden til følge, men hævder, han ved et uheld ramte betjenten i hovedet med et skud, der skulle have ramt hans skudsikre vest.

Retten siger i præmisserne, 'at der er lagt vægt på, at der var tale om et planlagt og kynisk drab, der nærmest havde karakter af likvidering, og at offeret var en helt tilfældig politimand, der ikke havde haft nogen form for personlig kontakt med tiltalte.'

Motivet var Mikkel Renards årelange had til politiet. Det bunder i, at han føler, at politiet provokerer, når han er til fodboldkampe og at han er sur over, han ikke måtte gå offentligt med sin skytteforeningspistol. Tidligere har han også forklaret, at 'systemet' behandlede hans mor dårligt efter en bilulykke.

Drabet på politimanden Jesper Jul: Her er rettens kendelse om skyld

Mentalundersøgelsen og Retslægerådet anbefalede forvaring, fordi Mikkel Starsø Renard er så farlig, at forvaring på ubestemt tid er nødvendig for at forebygge ny kriminalitet.

'Han kan ikke behandles'
Helt usædvanligt siger mentalerklæringen, at hans tilstand er kronisk og ikke kan behandles. Mikkel Renard er ikke sindssyg i lovens forstand, men har en personlighedsforstyrrelse med paranoide træk. Dog kan lægerne ikke pege på en anden sanktion end straf.

Anklager Dorthe Vejsig påstod i sin procedure, at Mikkel Renard skulle idømmes 16 års fængsel subsidiært forvaring, mens forsvareren, advokat Ulrik Sjølin påstod 14 års fængsel.

Som udgangspunkt straffes et drab i Danmark med 12 års fængsel. Straffen bliver kun højere, hvis der er særligt skærpende omstændigheder.

Mikkel Renard planlagde at myrde en politibetjent, formentlig gennem flere måneder, og da han om aftenen den 5. december 2016 pludseligt fik muligheden for at stjæle en skarpladt Hammerli kaliber 0.22 i Rødovre Skytteforening, hvor han var til skydning, blev planen konkret.

Anklager om drabet på Jesper Jul: - En kynisk og koldblodig likvidering

Under retssagen forklarede Mikkel Renard, at han flere gange havde tanker om at aflevere pistolen i løbet af natten, fordi det var noget lort, han havde rodet sig ud i.

Men også den del af hans forklaring forkastede retten fuldkommen. Han kunne have afleveret pistolen tilbage til skytteforeningen, hvis han havde fortrudt, eller have kastet den i en sø. I stedet beholdt han pistolen hele natten, mens han opholdt sig i timevis i området ved politigården i Albertslund og ventede.

Skydetræning
Hans intensive skydetræning i månederne op til drabet, hans søgninger på nettet på 'caliber 22 killer' og 'FBI files cop killer' underbygger, at han forberedte drabet, mener retten. Aftenen før drabet så han en film, hvor en morder sniger sig op til en patruljevogn og skyder og dræber en politibetjent.

Video-overvågning fra politigården i Albertslund og vidneforklaringen fra en politimand, der så drabet på tæt hold, beviser, siger retten, at han løftede pistolen og rettede den mod Jesper Juls hoved, hvorefter han uden tøven skød.

Mikkel Renard har erkendt grov vold med døden til følge og forklarede, at han var sikker på, at politimanden bar skudsikker vest (det gjorde han ikke, red), og at han - som den gode skytte han er - ville skyde ham i den skudsikre vest.

- Ingen skulle dø af det. Det var ikke planen, sagde Mikkel Renard i retten. Han gav dog ingen forklaring på, hvordan han som dygtig skytte - der rammer i midten af skiven syv-otte gange ud af 10 på 15 meters afstand - kunne ramme så meget forkert på højst seks meter afstand.

Dræbt politimands familie: Jespers mor besøger hans grav hver dag

Den forklaring afviste nævningetinget også i fuld enighed:

- Ud fra disse omstændigheder og sagens oplysninger i øvrigt finder alle voterende det bevist, at der var tale om en planlagt handling med hensigt til at dræbe en tilfældig politibetjent, motiveret i tiltaltes årelange generelle aversion mod politiet, skriver retten i skyldkendelsen.

Jesper Jul med sin hund Basse. Privatfoto.
Jesper Jul med sin hund Basse. Privatfoto.

Jesper Juls lillesøster havde håbet på en afslutning i dag, men nu er sagen anket til Østre Landsret.

- Det er lidt frustrerende, at han anker. Vi har brug for en afslutning og havde håbet, den kom i dag, siger hun.

16 år var ikke nok
Lillesøsteren er glad for dommen til forvaring: - 16 år er ikke nok for os eller for Jespers kollegers sikkerhed. Han kan gøre det samme igen, hvis han kommer ud som 40-årig. Men uanset hvilken straf han får, får vi ikke Jesper tilbage, siger Rikke Jul.

Hendes og Jesper Juls far, Villy Jul, er lettet over, at den ene kapitel i sagen nu er lukket. Han har fulgt hele retssagen, men er ikke sikker på, at han vil gennem det hele igen i Østre Landsret. Han er glad for, at have set og hørt det hele i retten.

- Nu har vi set personen og selv oplevet det. Det har jeg ikke haft det dårligt med.

Mikkel Renard har under det meste af retssagen siddet i skjul bag en stor betonsøjle, så tilhørerne kun glimtvis har set ham.

Ved dommen fik Villy Jul en smule øjenkontakt med sin søns morder: - Jeg ved ikke, jeg synes han smilede lidt, men det er blot en tanke, siger Villy Jul.

Ved dommen blev Mikkel Renard dømt til at betale 1,1 million kr. i erstatning for tabt forsørger og 130.000 kr. til hvert af Jesper Juls to børn, til kæresten Zandra Schumann og til hendes barn.

Dette er dom til forvaring

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste fængselsstraf i Danmark, fordi den er på ubestemt tid. I gennemsnit sidder forvaringsdømte i mere end 14 år, før de skønnes så ufarlige, at de kan løslades.

Forvaringsdømte kan først løslades, når de ikke længere anses for så farlige, at forvaring er nødvendig.

Forvaring er en fængselsstraf, og selv om de forvaringsdømte ofte har brug for psykologisk eller psykiatrisk behandling, er de ikke i lovens forstand sindssyge. Forvaring må ikke forveksles med en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital.

Forvaringsdømte har oftest en personlighed, som tidligere blev kaldt ’psykopat’ eller ’karakterafviger’. Forvaring blev indført i 1973, da ’psykopat-forvaring’ blev afskaffet.

De fleste afsoner straffen på Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket statsfængsel, men også en behandlingsinstitution for psykisk afvigende.

En kriminel kan kun dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, hvis tre krav er opfyldt:

1. Han er skyldig i drab (eller forsøg), røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler på livet, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sexforbrydelse.

2. Han skal frembyde ’nærliggende fare’ for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

3. Forvaring i stedet for fængsel skønnes nødvendig for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden har pligt til at holde øje med, at en dom til forvaring ikke varer længere end højst nødvendigt. Det er retten, som ved kendelse afgør, om den forvaringsdømte skal løslades. Det sker efter en indstilling fra fængslet, anklagemyndigheden og en psykiatrisk vurdering af den dømtes farlighed.

En forvaringsdømt har ret til selv at søge om løsladelse.

En undersøgelse viste, at i perioden 1984 til 1994 sad en forvaringsdømt i snit syv år og 10 måneder i fængsel. Afsoningstiden er senere steget til i snit 14 år og syv måneders fængsel.