Her får DSB-passager kørt foden af

Dørene var lukkede, men han sprang på toget og fik foden i klemme i togets klaptrin, der endnu stod lidt åbent. Det giver ingen advarsel til lokoføreren

Her forsøger passageren at springe på toget. Hans fod sætter sig fast i klaptrinnet, der ikke var helt lukket. Men et gab på mindre end 45 millimeter, giver ingen advarsel til lokoføreren. Foto: Havarikommissionen.
Her forsøger passageren at springe på toget. Hans fod sætter sig fast i klaptrinnet, der ikke var helt lukket. Men et gab på mindre end 45 millimeter, giver ingen advarsel til lokoføreren. Foto: Havarikommissionen.
Følg Krimi

Her får en passager kørt sin venstre fod af af et DSB-tog på Middelfart Station.

Ulykken sker, da en beruset passager kommer lidt for sent og forsøger at tvinge sig adgang til toget i spor 4, efter at dørene er lukket.

Han får sin fod i klemme i dørsystemets klaptrin og bliver trukket med, da toget begynder at køre. Efter otte-10 meters kørsel falder passageren på perronen og får sin fod fri af klaptrinnet.

Men uheldigvis falder han ned mellem tog og perron, og får sin fod kørt af.

Ulykken, der skete den 22. oktober kl. 21.50 sidste år, er blevet undersøgt af Havarikommissionens jernbaneenhed, fordi passageren under lidt andre omstændigheder kunne være omkommet.

Ingen advarsel til lokofører
Undersøgelserne viser, at lokomotivføreren ingen advarsel fik om, at en passager var i klemme, før han satte toget i gang.

Det skyldes, at de tekniske systemer registrerer togets klaptrin som værende lukket, hvis trinnet er mindre end 45 millimeter åbent.

Slæbt under toget: 'Hun er selv medskyldig'

Da passageren fik sin fod i klemme var trinnet mindre end 45 mm. åbent, og dermed 'lukket'.

- De tekniske systemer, og de gældende sikkerhedsinstrukser dækker dermed ikke situationer, hvor noget mindre end 45 mm. kommer i klemme i klaptrin, efter at togets yderdøre er lukket, skriver Havarikommissionen i en rapport, der er offentliggjort i dag.

artiklen fortsætter under billedet

Klaptrinnet kan gabe op til 45 millimeter og alligevel registreres det som 'lukket'. DSB vil ikke ændre konstruktionen, fordi ulykken var passagerens egen skyld. Foto: Havarikommissionen.
Klaptrinnet kan gabe op til 45 millimeter og alligevel registreres det som 'lukket'. DSB vil ikke ændre konstruktionen, fordi ulykken var passagerens egen skyld. Foto: Havarikommissionen.
 

DSB: Hans egen skyld
Havarikommissionen anbefaler derfor nu, at Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, om de nuværende sikkerhedsforanstaltninger på DSB´s litra ER tog er tilstrækkelige 'i forhold til kørsel med emner i klemme i klaptrin'.

DSB har også selv undersøgt ulykken og undersøgelsen anbefalede muligheden for en konstruktionsændring, så dør og trinbræt skal være i korrekt indgreb, før der kan køres.

Sådan undgik tog-offer døden

Men den 14. september oplyste DSB så, at DSB alligevel ikke vil foretage en 'konstruktionsmæssig ændring af materiellet.'

Det skyldes, at DSB mener, at passageren selv var årsag til ulykken, der betegnes som en 'enkeltstående hændelse, hvor involverede groft tilsidesætter hensynet til sig selv ved sin handling'.

DSB mener, at passagererne selv har et stort ansvar for ikke at forsøge at springe på et tog, der er ved at køre.

Derfor startede DSB i august 2016 en udvidet kampagne, der skal oplyse om farerne ved at springe på et tog og 'genskabe kundernes respekt for afgangsproceduren', som DSB skriver.

Ulykken optaget af video
Videoovervågning fra perronen viser ulykken. Da toget kommer til perronen samler syv passagerer sig, herunder en med cykel, sig ved den ene dør og stiger ind i toget.

Den mandlige passager går hen mod den samme dør, som de syv andre har brugt, samtidigt med, at dørene begynder at lukke.

Satte passagernes sikkerhed på spil for at holde køreplanen

Han bruger sin højre side af kroppen til at forhindre dørlukningen. Herefter vælter han lidt baglæns med ryggen ind i toget med venstre fod på perronen. Dørlukningen bliver afbrudt, hvorefter han træder tilbage på perronen og går hen til en 'tjek-ind' stander med sit rejsekort.

Imens begynder dørene igen at lukke. Passageren kommer nu tilbage til de nu lukkede døre, og han sætter sin venstre fod op på klaptrinnet, som stadig er delvist ude og forsøger at genåbne dørene.

Men dørene kunne ikke åbnes, og klaptrinnet vipper på plads, hvorved manden får sin venstre fod klemt af klaptrinnet.

Toget begynder at køre, og manden kan ikke få sin fod fri af klaptrinnet og bliver tvunget til at følge med toget samtidigt med, at han intet har at gribe fat i eller støtte sig til.

Toget fortsætter og efter otte-10 meter sker ulykken, hvor han falder ned mellem tog og perronkant med ryggen først.

Læge gav førstehjælp
Lokoføreren standser toget på en alarm og det lykkes det kvæstede passager at trække sig selv op på perronen, hvor en læge, der tilfældigt er på perronen, straks giver ham førstehjælp ved at lægge et benpres ved hjælp af et bælte på det ben, hvor foden var kørt af.

Passageren havde en alkoholpromille på 1,52. Et vidne, som steg på toget, har forklaret, at den kvæstede passager havde gået rundt på stationsområdet i mindst 10 minutter og virkede forvirret og talte utydeligt og usammenhængende.

Han mistede sin venstre fod omkring den nedre del af skinnebenet.

Da toget satte i gang med passageren hængede i klaptrinnet til toget bremsede togt gik der fire sekunder, men der gik 11 sekunder før det holdt stille. Toget nåede op på 14 km/t og kørte en strækning på cirka 30 meter, skriver Havarikommissionen.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.