Historisk dom i bandesag: LTF forbudt ved lov

Loyal To Familia er netop blevet gjort ulovlig - det har Københavns Byret bestemt

Retsformand Jens Stausbøll læsten dommen op i Københavns Byret kl. 12. Video: DR

KØBENHAVNS BYRET: Københavns Byret har gjort LTF forbudt ved lov. Dommen er netop blevet læst op af retsformand Jens Stausbøll.

Retten har lagt vægt på, at banden var struktureret, at den ubestridte leder var Shuaib 'Shebi' Khan, at banden virkede ved vold, og at målet var begå kriminalitet.

Loyal To Familia anker dommen, som fredag blev afsagt i Østre Landsret. Foto: Jesper Mortensen Krimi Bande anker dom om forbud og opløsning til landsretten

Krimi Derfor blev berygtet bande gjort forbudt

Loyal To Familia blev grundlagt i vinteren 2012/2013, da bandens leder, Shuaib 'Shebi' Khan, var blevet løsladt efter en længere dom for dødsvold.

4. september 2018 trådte et straksforbud i kraft, der ulovliggjorde LTF-banden. Det betød blandt andet, at al tilkendegivelse med bandens logo eller initialer var forbudt og kunne medføre en tur i retten.

Medlemmer fra LTF har ofte mødtes ved Københavns Byret til sager, hvor 'brødre' har været tiltalt. I forbudssagen er det hele banden, der har været på anklagebænken. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Dommedag for berygtet bande

Straksforbuddet kom, efter at Justitsministeriet og Rigsadvokaten i slutningen af juni oplyste, at de vil køre en retssag mod banden ved de danske domstole for at få den opløst.

Initiativet kom fra den daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), der året før bekendtgjorde, at man ville arbejde sig hen imod et LTF-forbud.

Maskerede LTF-medlemmer som de tog sig ud foran Københavns Byret ved en retssag. Foto: Ekstra Bladet Krimi Berygtet bande i knæ: Her er LTF i dag

Gennem en årrække havde banden sat sit præg på det kriminelle bandemiljø med drab, skyderier, afpresning og anden grov kriminalitet. Og kort før justitsministeren annoncerede forbudsplanerne, havde banden været part i en voldsom konflikt, der kostede flere personer livet, ligesom også tilfældige forbipasserende var blevet kvæstet af skud.

Retssagen, hvor forbuddet skulle prøves ved en domstol, begyndte 6. februar i fjor.

Bandens forsvarer, Michael Juul Eriksen ankede dommen på stedet.

Der er allerede fundet datoer ved landsretten for ankesagen, der skal køre i efteråret, hvor 1. september vil være første retssdag. Der er afsat 18-20 dage til en ankesag.