Annonce:
Annonce:

Historisk retssag udskudt igen-igen

Sagen mod den berygtede 'El Chapo' skubbes 60 dage

Sagen mod Joaquin 'El Chapo' Guzman kommer først for retten i New York til november. Den skulle oprindeligt være indledt i foråret, men blev så udsat til september. Nu er datoen så atter ændret. (Foto: Dario Lopez-Mills/AP)
Sagen mod Joaquin 'El Chapo' Guzman kommer først for retten i New York til november. Den skulle oprindeligt være indledt i foråret, men blev så udsat til september. Nu er datoen så atter ændret. (Foto: Dario Lopez-Mills/AP)
Annonce:
Følg Krimi

Sagen mod Joaquin 'El Chapo' Guzmán, som er tiltalt for at lede et af verdens største narko-imperier, kommer alligevel ikke for retten i New York til september som planlagt.

Det afgjorde dommer ved den føderale domstol i Brooklyn Brian Cogan i sidste uge ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter en begæring fra den berygtede mexicaners forsvarer, Eduardo Balarezo, udskydes sagen 60 dage, således at første retsdag bliver 5. november i stedet for 5. september.

Oprindeligt skulle sagen have været indledt i foråret.

Balarezo argumenterede tidligere på måneden for endnu en udsættelse, idet de tusinder af nye dokumenter i sagen, som anklagemyndigheden har frembragt, gør, at han ikke kan nå at være klar til september.

Derudover har Balarezo anmodet om, at retssagen flyttes fra Brooklyn til Manhattan eller alternativt helt ud af New York og til Philadelphia i delstaten Pennsylvania.

Annonce:

Det har tiltrukket sig stor offentlig opmærksomhed, hver gang Guzmán har skullet transporteres fra fængslet på Manhattan til retten i Brooklyn, og forsvareren frygter, at virakken vil kunne påvirke kommende jurymedlemmer.

Narkobarons brutale liv: Frokost før henrettelser

Den 61-årige Guzmán er tiltalt for at lede det såkaldte Sinaloa-kartel og har siddet varetægtsfængslet, siden han blev udleveret til USA 19. januar sidste år. Inden da var han to gange flygtet fra mexicanske fængsler.

Han er tiltalt for 17 forhold, herunder indsmugling af ikke under 20 tons kokain til USA.

Retssagen ventes at vare 12 uger. Såfremt han bliver dømt, forventes han at skulle tilbringe resten af sit liv i et topsikret amerikansk fængsel.

Næste høring i sagen er 14. august.

Joaquin 'El Chapo' Guzmán

Guzmán har siden udlevering fra Mexico i januar 2017 tilbragt 23 timer i døgnet i sin celle på 10. etage i Metropolitan Correctional Central i New York.

Anklageskriftets 17 punkter mod Guzmán, som nægter sig skyldig, fordeler sig over perioden 1989-2014.

Han er som leder af Sinaloa-kartellet tiltalt for blandt andet narkohandel, drab, tortur, kidnapning og korruption.

Guzmán har ifølge anklagerne spillet en central rolle i den mexicanske narkokrig, som har kostet flere end 100.000 mennesker livet.

Samlet vurderer anklagemyndigheden, at han har indkasseret ikke under 14 mia. dollars på sine aktiviteter.

Han risikerer fængsel på livstid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: