Hjemmelavede våben lukker fængselskøkken

De indsattes køkkenhold i Vestre Fængsel er efterfølgende blevet udskiftet

Køkkenet, der hovedsageligt bemandes af indsatte fra fængslet, blev lukket med øjeblikkelig virkning. Foto: Jonas Olufson
Køkkenet, der hovedsageligt bemandes af indsatte fra fængslet, blev lukket med øjeblikkelig virkning. Foto: Jonas Olufson
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Et fund i de indsattes køkken i Vestre Fængsel i København har vakt mistanke om hjemmelavede våben.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Ifølge avisens oplysninger gjorde fængselspersonale det ulovlige fund under nogle frugtkasser i køkkenet.

Her lå låg fra store konservesdåser, der var blevet formet således, at de var skarpe på den ene side og sikre at holde på den anden.

Køkkenet, der hovedsageligt bemandes af indsatte fra fængslet, blev lukket med øjeblikkelig virkning. Efterfølgende skal der, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, være blevet gennemført en række ransagninger i fængslets celler uden de store resulater.

Det ulovlige fund kostede desuden de indsatte den ellers populære tjans på fængslets køkkenhold.

Køkkenhold udskiftet
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Kriminalforsorgen i forbindelse med sagen. Her ønsker man dog ikke at kommentere oplysningerne de hjemmelavede våben.

'Det er korrekt, at de indsattes køkkenhold i Vestre Fængsel er blevet udskiftet. Vi kan ikke uddybe yderligere', lyder det i et mailsvar fra Kriminalforsorgens presseafdeling.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev lågene fundet i den første uge af juli.

Først nogle dage senere valgte man at afskedige samtlige indsatte på køkkenholdet. Også de indsattes gangvagter er i samme forbindelse blevet udskiftet.

Tjansen som gangvagt indebærer blandt andet rengøring og vedligeholdelse af en afdelings fællesareal, og er også en af de mere eftertragtede beskæftigelser for de indsatte.

Vestre Fængsel er med sine 506 pladser Danmarks største arresthus. De indsatte er derfor primært varetægtsarrestanter.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt