Hjemmerøveri: Ofre kendte gerningsmænd

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom hurtigt på sporet af tre hjemmerøvere, da det viste sig, at de have en relation til ofrene

Følg Krimi

En 52-årig mand og hans 59-årige samlever fik sig formentlig noget af et chok, da tre maskerede mænd trængte ind i deres hjem søndag omkring 20.30.

Krævede penge
De tre mænd befandt sig i hjemmet i Vesterborg i en hel time og krævede et stort pengebeløb fra parret.

Det oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse efter episoden, der blev karakteriseret som et hjemmerøveri.

Ifølge politiet kom mændene dog kun derfra med et beskedent pengebeløb.

Serbere anholdt
Politiets efterforskning viste efterfølgende, at der er en relation mellem de tre mænd og ofrene, og politiet kunne kort efter anholde og sigte en 55-årig mand fra Stubbekøbing samt to mænd fra Serbien på 21 og 27 år.

Politikommissær Rune Nillson ønskede efter anholdelsen ikke at kommentere på, hvad der konkret var sket i den time, de tre mænd befandt sig i hjemmet.

- Jeg kan ikke komme ind på omstændighederne i denne sag, fortalte Rasmus Nillson til Ekstra Bladet med henvisning til, at der fortsat er en efterforskning i gang.

Tidligere mellemværende
De tre mænd blev sigtet for hjemmerøveri, og fremstillet i et lukket grundlovsforhør mandag eftermiddag.

Her valgte retten at varetægtsfængsle dem fire uger frem til 14. februar.

Det kom frem under grundlovsforhøret, at parret og de tre mænd tidligere har haft et økonomisk mellemværende, og derfor blev de fængslet efter den lidt mildere paragraf om ulovlig tvang og uberettiget indtrængen. Det oplyser politiet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+