Højhastighedstog afsporet i Frankrig

Et højhastighedstog i Frankrig er blevet afsporet. 20 er kvæstet

Få historien kort her. Video: Reuters

Et højhastighedstog er torsdag morgen klokken 07.45 blevet afsporet i Frankrig på vej fra den østlige by Strasbourg til hovedstaden Paris.

Over 20 personer er blevet kvæstet i ulykken.

Det oplyser den lokale ledelse i Bas-Rhin-området i det østlige Frankrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix/Patrick Hertzog
Foto: Ritzau Scanpix/Patrick Hertzog
 

- Den foreløbige vurdering er, at der er en kvæstet person, der er i meget alvorlig tilstand, og 20 personer, der behandles for relativt alvorlige kvæstelser, lyder det i en udtalelse.

Der var i alt 348 passagerer om bord på toget.

På Twitter oplyser det statslige franske jernbaneselskab, SNCF, at togføreren er "alvorligt kvæstet" og er blevet fløjet væk med helikopter.

Det lyder videre, at toget røg af skinnerne på grund af et jordskred.

Foto: Ritzau Scanpix/Patrick Hertzog
Foto: Ritzau Scanpix/Patrick Hertzog