Højt antal af dødsbrande: Sådan sikrer du dig

Antallet for dødsbrande er i 2014 det højeste i 6 år. Her kommer der en række råd til, hvordan du sikrer dit hjem

To drenge på 2 og 7 år døde i flammerne, da et rækkehus i Tommerup på Fyn brød i brand. (Foto: Per Vartou)
To drenge på 2 og 7 år døde i flammerne, da et rækkehus i Tommerup på Fyn brød i brand. (Foto: Per Vartou)
Følg Krimi

84 mennesker mistede sidste år livet i en dødsbrand. Det er det højeste tal siden 2008. Ligesom sidste år viser tallene, at den hyppigste årsag til brandene er rygning. Det var ofte mennesker, som er faldet i søvn med en cigaret på sofaen eller har glemt maden i køkkenet.

- Det er ærgerligt med så høje tal, siger Ib Bertelsen, som er direktør ved Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Antallet af dødsbrande er det højeste i seks år: Sådan skete brandene

Ekstra Bladet har talt med Ib Bertelsen, for at finde ud af, hvordan man sikrer sig selv og sine kære mod brand.

- Det allerbedste er at anskaffe sig røgalarmer og sørge for at hænge dem op. Det er den bedste livsforsikring, som man kan investere i. Der er masser af billige godkendte røgalarmer ude på markedet.

- Hvor tit skal man tjekke dem?

  - Jeg ville gerne, at folk tjekkede dem en gang om ugen. Men en gang om måneden er fornuftigt. En gang om året er det mindste, som man kan gøre.

- Hvor skal man sætte dem op?

- Man skal sætte dem op, hvor uheldene ofte sker. Det vil sige specielt i køkkenet. Og så kan det godt være, at folk synes, at det er træls, når røgalarmen ringer midt i flæskestegen, men så ved man på den anden side, at den virker.

- Så skal man gerne sætte dem i gangarealerne, så den kan overvåge flere områder. De skal gerne sidde lidt ud fra væggen.

- Og så skal man overveje, om det ikke var en god ide at stoppe med at ryge.

- Kan man på andre måder forebygge brand?

- Levende lys er jo ofte en kilde til brand. Så køb gerne elektriske lys. Det er også bedre for helbredet.

- Hvilke materialer skal man være opmærksomme på i sit hjem?

- Kunststoffer antænder og brænder altid utrolig hurtigt, da det stammer direkte fra olieindustrien. Det er specielt slemt, når man har det på som tøj, da det ofte smelter ind i huden.

- Man kan gå efter naturmaterialer i stedet for. Man skal under alle omstændigheder være kritisk omkring de materialer man køber. Men det er selvfølgelig svært at undgå 100 procent.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.