Holdt mand som slave i 40 år

I fire årtier levede en mand under slavelignende forhold

Peter Swailes har erklæret sig skyldig i sagen. Politifoto
Peter Swailes har erklæret sig skyldig i sagen. Politifoto
Følg Krimi

En britisk mand ved navn Peter Swailes her erklæret sig medskyldig i at have holdt en anden mand som en slags slave i næsten 40 år.

Manden, der var 58, da han blev fundet af myndighederne, levede under særdeles kummerlige forhold i et lille skur i byen Carlisle tilhørende Swailes' far og havde gjort det, siden han var teenager.

Han arbejdede på grunden og blev betalt mindre, end hvad der svarer til 100 danske kroner om dagen, skriver BBC.

Manden sov desuden på gulvet med en snavset dyne. Der var kun ét vindue i skuret, som ikke kunne lukkes helt, og intet lys andet end det, der kom fra tv'et. Der var heller ingen ingen varme.

Betjentene, som rykkede ud til adressen i oktober 2018 på baggrund af et tip, bemærkede derudover, at et andet skur på grunden - et skur, som var forbeholdt familiens hund - var i meget bedre stand.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så det ud inde i skuret, hvor manden boede i 40 år. Politifoto
Sådan så det ud inde i skuret, hvor manden boede i 40 år. Politifoto
 

'Enormt rystende'
Også Peter Swailes' far, Peter Swailes Senior, var tiltalt i sagen, men han døde i september sidste år.

Og selvom Peter Swailes Junior erkender sin skyld, hævder han at have haft en 'begrænset' rolle, og at han ikke var klar over, hvor grelt det stod til.

Ifølge ham var det faderen, som styrede tingene, og som sommetider bad sønnen om at arbejde sammen med manden.

Peter Swailes havde således kendt manden i mange år og vidste efter eget udsagn godt, at han blev underbetalt.  

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Skuret udefra. Politifoto
Skuret udefra. Politifoto
 

Efterforskningsleder i sagen Martin Plimmer kalder sagen 'enormt rystende'.

- I alle mine år som betjent har jeg aldrig set en sag om moderne slaveri, hvor udnyttelsen har fundet sted over så lang en periode, siger Martin Plimmer til BBC.

- Først og fremmest er mine tanker hos offeret. Lad os huske på, at han er blevet udnyttet i hele sit voksne liv. Han er nu i 60'erne. Det er noget, som jeg - selv nu - har svært ved at fatte. I fire årtier blev han holdt som slave.

Strafudmålingen falder 4. februar.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+