Annonce:
Annonce:

Hollands Højesteret: Hells Angels er ulovlig

Hollandske Hells Angels-rockere må endegyldigt smide vestene efter landets højesteret fredag blåstemplede forbuddet mod den internationale organisation

Holland har som det første land i verden opløst Hells Angels. Foto: Kenneth Meyer
Holland har som det første land i verden opløst Hells Angels. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi
Følg Hells Angels

Det var en historisk begivenhed, da Hells Angels blev forbudt i Holland i 2019, og fredag stadfæstede Hollands højesteret den afgørelse.

Det skriver det engelsk-sprogede hollandske medie NL Times.

Systematisk voldskultur
Hells Angels blev erklæret en ulovlig organisation i første retsinstans i 2019 med henvisning til, at der i Hells Angels eksisterer en strukturel voldskultur, som er til fare for offentligheden.

Organisationen blev beordret til øjeblikkeligt at indstille al aktivitet i landet.

Afgørelsen blev anket til appelretten i Arnhem-Leeuwarden, der kom frem til samme resultat, og med fredagens beslutning er appel-mulighederne nu udtømt.

Satudarah, der lige nu er på fremmarch i Danmark, fik samme dødsstød i Holland i 2020.

Annonce:

Under retssagerne har den hollandske statsanklager (OM) argumenteret for, at Hells Angels som organisation benytter sig af systematisk vold som magtmiddel, og at medlemmerne føler sig hævet over loven.

Ifølge mediet betyder afgørelsen blandt andet, at klubbens medlemmer ikke længere må bære Hells Angels farver og kendetegn eller videreføre rockergruppens navn i offentligheden.

Historisk beslutning
En repræsentant for den hollandske statsanklager udtalte efter dommen i 2019, at Holland er det første land i verden, der er lykkedes med at gøre rockerklubben, der vurderes til at have flere tusinde medlemmer fordelt rundt i verden, ulovlig.

Også i Danmark har forskellige politikere flere gange forsøgt at opløse rockergrupperingerne Bandidos og Hells Angels.

I 1998 arbejdede 15 efterforskere og fire jurister i et år på at skabe det juridiske grundlag for at ulovliggøre de to grupperinger, der netop havde lagt våbnene efter den Store Nordiske Rockerkrig, men uden held.

Annonce:

Sidste sommer blev banden Loyal to Familia til gengæld opløst efter at Højesteret, ligesom by- og landsretten fandt, at banden, der stammer fra området Blågårds Plads på Nørrebro i København virker ved vold, og erklærede det en ulovlig forening.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: