Annonce:
Annonce:

Hollands politi har sprængt stor kokainring

Laboratorie på gammel rideskole vaskede kokain ud af tøj for mange millioner kroner dagligt

På den gamle rideskole kunne man producere 200 kilo kokain ... om dagen! Foto: Politie Landelijke Eenheid
På den gamle rideskole kunne man producere 200 kilo kokain ... om dagen! Foto: Politie Landelijke Eenheid
Annonce:
Følg Krimi

Hollandsk politi har afsløret, hvad der betegnes som landets største kokainlaboratorie.

Det er indrettet i en tidligere rideskole i et nordligt landbrugsområde. En omfattende politirazzia er blevet gennemført på stedet, hvor mindst 17 mistænkte er blevet anholdt. De fleste af dem var colombianske statsborgere.

Tre hollændere og en tyrker blev også anholdt.

- Der er tale om det største kokainlaboratorie, som nogensinde er blevet fundet i Holland, siger politichef Andre van Rijn.

- Ud fra størrelsen på stedet, antallet af personer, som var beskæftiget der, og ud fra udstyret og indretningen, anslår vi, at der var en kapacitet til at producere mellem 150 og 200 kilo kokain dagligt, siger van Rijn i en pressemeddelelse.

Denne mængde har på gaden en værdi på mellem 4,5 millioner og 6,0 millioner euro (mellem 33,5 millioner kroner og 44,7 millioner kroner).

Annonce:

Ud over titusindvis af liter kemikalier og andet udstyr har politiet konfiskeret 100 kilo kokainbase samt klædestykker, der blev anvendt til at transportere stoffet.

- Det var en gigantisk produktion, siger en politimand, der betegner laboratoriet som en form for 'narkotikavaskeri', hvor kokain blev vasket ud af tøj. Ved smugling var stofferne opløst og indført eller fordelt i tøjstykker, der blev eksporteret.

Politiet har i alt foretaget tre razziaer i sagen - i byerne Nijeveen, Apeldoorn og Elshout. I alt har politiet ifølge dpa fundet 120.000 kilo tøj, som er blevet anvendt til transport af kokain.

Yderligere anholdelser vil muligvis blive foretaget i sagen.

Holland opfattes som et vigtigt indsmuglingsland, og myndighederne har gennem en årrække optrappet kampen mod narkotikakriminalitet - navnligt mod kokainsmugling. Kokain kommer navnligt til Europa via Rotterdam - Europas største havn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: