Hollandsk monstertandlæge skal for retten

Patienter vågnede op til mareridt, når de havde taget plads i stolen hos skruppelløs tandlæge.

Følg Krimi

Efter tusindvis af brækkede kæber, udtrukne sunde tænder og fejloperationer, der kvæstede snesevis af patienter, bliver en hollandsk 'skræk-tandlæge' omsider stillet for retten.

Efter at have været på flugt for myndighederne i årevis udleveres tandlægen Mark van Nierop fra Canada til retsforfølgelse i Holland, hvor medierne har døbt ham 'skræk-tandlægen.'

Da van Nierop flyttede til den lille franske by Château-Chinon blev det hilst velkomment af alle, da der ikke havde været en tandlæge i den afsides liggende by i over to år.

Men glæden blev kortvarig, da det strømmede ind med alvorlige anklager mod den nye tandlæge, skriver avisen L'Obs.

Mønstret var altid det samme: Når patienterne havde sat sig i stolen fik de en kraftig bedøvelse, og når de vågnede, var der sket meget mere, end de havde ventet eller bedt om.

Den 20-årige Mélodie, som skulle have lavet et hul, fik trukket 17 tænder ud og skulle betale for dem alle, skriver L'Obs.

I maj sidste år blev der indledt en efterforskning mod van Nierop, men han flygtede hurtigt til Canada. Nu er han imidlertid blevet udvist til sit hjemland - og det inden han havde nået at fået åbnet en ny klinik.

Van Nierop har også et gedigent synderegister i Holland. Han har efter sin anholdelse tilmed tilstået at have dræbt sin kone.

En domstol i Haag har besluttet, at tandlægen, som har behandlet næsten 3000 patienter gennem fire år, skal udleveres til Frankrig.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU