En bevæbnet mand, som torsdag trængte ind på en hollandsk tv-station, har ingen forbindelse til terrororganisationer, siger hollandsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Manden trængte ind på tv-stationen NOS' kontorer og stillede som krav at få direkte adgang til skærmen.
Den store nyhedsudsendelse klokken 20 blev afbrudt, da manden brød ind.
Her bryder bevæbnet mand ind i tv-studie
Journalister på NOS siger, at ingen kom noget til under episoden, men tv-stationen indstillede alle udsendelser, da studiet blev evakueret.
Radiojournalisten Rob Oudkerk siger, at manden trængte ind i studiet ved hjælp af en pistol forsynet med lyddæmper.
NOS skrev i en besked til seerne på en af stationens mest sete kanaler, at "særlige omstændigheder i øjeblikket forhindrer alle udsendelser."