Torsdag skete et voldsomt solouheld på Søndre Ringvej, hvor en varevogn kørte ind i et træ og blev knust mod træet.
Ulykken skete 300 meter fra til- og frakørslen til Holbækmotorvejen.
- Der er tale om en solofærdselsuheld uden nogen alvorligt tilskadekomne, fortalte Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.
Spærret
På grund af ulykken var der i cirka en time spærret for trafik ad Søndre Ringvej i nordgående retning ved Vallensbækvej.
- Vejen er spærret og forventes at være spærret frem til cirka 17.30, sagde Hovedstadens Beredskab til Ekstra Bladet.
Det samme skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.