RETTEN I ODENSE (Ekstra Bladet): Fire søstre gav spontant hinanden knus og græd af lettelse på tilhørerpladserne, da deres mor onsdag middag blev idømt to års fængsel og afkrævet i alt 120.000 kroner i erstatning til sine døtre.
I det øjeblik fik de endelig moralsk oprejsning efter at have lagt krop og sjæl til mere end to årtiers psykisk vold og korporlig mishandling med den nu 48-årige mor som hustyran og hendes døtre som handlingslammede ofre.