Hundelufter falder igennem isen: - Uden ilt i fem minutter

En mand er i kritisk tilstand efter at være faldet igennem isen på en sø i et forsøg på at redde sin hund

Følg Krimi

En 45-årig mand er i kritisk tilstand efter en alvorlig drukneulykke.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Manden gik tur med sin hund ved Langager Sø tæt på Langagervej på Fyn, da hunden pludselig løb ud på isen.

- Vi tror, at manden forsøgte at kalde hunden ind, men da den faldt igennem isen, gik han ud for at redde den, siger politiets vagtchef, Peter Vestergaard, til Ekstra Bladet.

Flere øjenvidner så manden gå ud på isen. De forsøgte at hjælpe ham ind, men det lykkedes ikke i første omgang, da manden også faldt igennem isen.

- Han har været uden ilt i fem minutter, før brandvæsenets dykkere fik ham op og fik liv i ham igen ved hjælp af hjertemassage, siger vagtchefen.

Søen ligger ved en grusgrav, og derfor er der meget dybt, selvom den forulykkede ikke gik langt ud på isen.

Den 45-årige er nu bragt til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

Politiet fik meldingen om drukneulykken klokken 10.50.

Hunden blev reddet op af vandet sammen med sin ejer. Foto: Local Eyes
Hunden blev reddet op af vandet sammen med sin ejer. Foto: Local Eyes
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind