Da en 69-årige kvinde var ude at lufte sin hund kort før kl. 18 torsdag aften, blev hun pludselig overrasket af en mand, der løb i hendes retning bevæbnet med en kniv.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Kendt af politiet
Kvinden gik ad Havebo i Køge, da manden, der havde bare fødder og bar overkrop, kom løbende mod hende.
Kvinden råbte den barfodede mand an, hvilket fik ham til at stikke af.
Ingen kom til skade ved episoden.
Den 69-årige hundelufter kontaktede efterfølgende politiet, der sendte en patrulje afsted for at lede efter den bevæbnede mand uden held.
Midt- og Vestsjællands Politis Pressetalsmand Martin Bjerregaard oplyser til Ekstra Bladet, at de stadig er på udkig efter gerningsmanden, som er kendt af politiet.
- Vi ved med 95 procent sikkerhed, hvem det er. Eftersøgningen er ikke indstillet, og vi vil fortsætte med at lede efter ham, de steder, vi ved, han normalt befinder sig, så vi kan få en snak med ham, siger han.
Manden, der ifølge politiet er i 30'erne, kan se frem til en sigtelse for utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets krimipodcast 'Afhørt', hvor vi fortæller om ugens store krimi-historier. I denne uge fortæller vi blandt andet om den skuddræbte Aarhus-rapper 'Shmur' og om en mand iført Latex, der huserer i skovene ved Tisvilde.