Hustruen tævet ihjel: 12 års fængsel

43-årig mand dømt i særdeles brutal sag

Følg Krimi

RETTEN I LYNGBY: En 43-årig mand er i dag blevet i dømt 12 års fængsel i en særdeles brutal sag om dødsvold.

Manden slog og sparkede sin 31-årige hustru i gennem flere timer. Voldsorgiet endte med, at kvinden lå efterladt i lejligheden bag en aflåst hoveddør, hvor hun døde 8-12 timer senere af de kvæstelser, hun havde fået i hoved og hjerne.

Manden forklarede i retten, at han mistænkte hustruen for utroskab.

Den 43-årige Domeze Solomon, erkendte vold med døden til følge.

Mærkelige opkald
Sms'er og mærkelige opkald til hustruens telefon havde igennem en lang periode givet ham en mistanke om, at hustruen var ham utro, forklarede han i retten i dag.

Han fortalte, at han havde konfronteret kvinden om sin mistanke, da han kom hjem først på natten 8. august sidste år.

Slog og sparkede hende i flere timer
Parret, som har flere børn sammen, er fra det lille østafrikanske land, Eritrea. Solomon tog hustruens telefon og kunne se, at flere ting var slettet fra den. Det startede et skænderi, der til sidst blev voldeligt, sagde den 43-årige, som tilstod, at han havde udsat sin kone for vold i flere timer.

- Jeg ville have hende til at erkende utroskab, men jeg ville ikke dræbe hende, sagde han.

Manden slog og sparkede sin hustru i flere timer, før han forlod stedet og låste hoveddøren. Hun havde pådraget sig utallige skader i hovedet og hjernen, ifølge obduktionsrapporten. Da anklager, Jacob Dreist, læste de skader op som Solomon havde påført hende, sad han og stirrede ned i bordet, mens tårerne løb stille.

Han efterlod kvinden hårdt kvæstet i den tro, at hun var død.

Dømt for drabsforsøg på formodet elsker
Da Solomon forlod lejligheden, var han bevæbnet med en kniv. Han mistænkte en 24-årig mand for at have haft sex med sin hustru, der nu lå for døden i deres lejlighed. På Lyngby Station stak han den 24-årige i maven, og pådrog ham et 19 cm langt og 8-10 cm dybt sår, som efterlod den unge mand med livstruende skader, som han dog overlevede.

- Jeg var så frustreret, at jeg ikke tænkte klart, men jeg vidste, at jeg ville slås med ham, og hvis det skulle betyde, at en af os døde, så måtte det være sådan, forklarede Solomon, adspurgt om han havde intention om at dræbe den 24-årige.

Domeze Solomon blev fundet skyldig i både drabsforsøg og grov vold med døden til følge.

Den 43-årige modtog dommen. Ud over fængselsstraffen er manden blevet udvist af Danmark.

Døde efter vold: 'Hun skulle indrømme utroskab'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby