Annonce:
Annonce:

I dag falder afgørelsen

Tirsdag eftermiddag bliver der sat et foreløbigt punktum i sagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen

Tirsdag eftermiddag får Britta Nielsen sin dom. Bliv opdateret her. Producer: Lasse Brøndahl
Annonce:
Følg Krimi

Tirsdag eftermiddag bliver der sat et foreløbigt punktum i Britta Nielsen-sagen, når retsformand ved Københavns Byret Vivi Sønderskov Møller, fælder dom over den svindeltiltalte tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen.

På forhånd har Britta Nielsen delvist erkendt sig skyldig i bedrageri for mere end 100 millioner kroner, ligesom hun også erkender, at have forfalsket en revisorunderskrift.

Kræver historisk straf
Anklagemyndigheden med specialanklager Kia Reumert kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for sit bedrageri, der har stået på i mindst 25 år.

Ved sagens næstsidste dag tordnede Kia Reumert mod Britta Nielsen i sin procedure.

Annonce:

Britta Nielsen 'støvsugede kassen for penge', 'skyede ingen midler' og 'stjal systematisk fra samfundets svageste', lød det fra Kia Reumert, der samtidig kaldte svindlen for 'en af de mest alvorlige sager om økonomisk kriminalitet i Danmarkshistorien'.

Derfor forsøger Kia Reumert også at sprænge strafferammen, der normalt topper ved otte års fængsel og kræver en skærpende paragraf taget i brug, så strafferammen kan hæves til 12 års fængsel.

Overstiger dommen syv års fængsel, går den over i dansk retshistorie som den hårdeste dom for økonomisk kriminalitet givet i Danmark.

Omvendt mener Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, ikke, at Britta Nielsen bør straffes med mere end fire til seks års fængsel.

Britta Nielsen, som hun oftest har optrådt i retten. Iklædt sort. Tegning: Jørgen Bitsch
Britta Nielsen, som hun oftest har optrådt i retten. Iklædt sort. Tegning: Jørgen Bitsch
 

Dramatik i retssalen
Retssagen har været særdeles dramatisk. På sagens første dag blev Britta Nielsen hentet med ambulance, da hun fik et ildebefindende på anklagebænken. Efterfølgende var hun sygemeldt og flere retsmøder måtte helt eller delvist aflyses.

Annonce:

Efter ambulance-dramaet røg Nima Nabipour og Kia Reumert i totterne på hinanden. Nima Nabipour kunne dokumentere, han ikke havde fået alt materiale i sagen udleveret. Det førte til mere forsinkelse.

Herefter begyndte sagen at handle om Britta Nielsens udlevering fra Sydafrika til Danmark.

Var der urent trav? Havde Britta Nielsen fået den rette vejledning? Vidste hun, at ekspresudleveringen samtidig ville betyde, at hun kunne få en hårdere fængselsstraf, end hvis hun havde ladet sagen gå sin normale gang?

Sagen var for alvor ved at køre helt af sporet, og spruttende af raseri forsøgte retsformand Vivi Sønderskov Møller at sætte særligt Nima Nabipour på plads og drive sagen fremad, så den kunne afsluttes som planlagt sidst i november.

Det skete som bekendt ikke, og her mere end to måneder senere ser dommen så først endeligt ud til at falde.

Efter planen begynder domsafsigelsen tirsdag eftermiddag klokken 16.30 i Københavns Byret.

Ekstra Bladet har dækket sagen intensivt. Nedenfor har vi samlet de vigtigste nedslagspunkter og fortællinger i Britta Nielsen-sagen, så du er klædt ordentligt på inden der falder dom i den historiske straffesag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: