I dag skal Christiania-skytte obduceres

Obduktionen sker som et led i Den Uafhængige Politiklagemyndigheds undersøgelse af nedskydningen af Mesa Hodzic

Mesa Hodzic køres væk efter nedskydningen og pågribelsen af ham torsdag morgen. (Video: Privatoptagelser)
Følg Krimi

Den 25-årige Mesa Hodzic, der af politiet menes at stå bag nedskydningen af to betjente og en civil, skal i dag obduceres.

Det sker på foranledning af Den uafhængige Politiklagemyndighed, som i øjeblikket undersøger nedskydningen af den 25-årige, der fandt sted i de tidlige morgentimer torsdag i sidste uge.

-  Det er et led i den helt sædvanlige efterforskning, som vi skal foretage, så vi kan give et så godt og præcist billede af, hvad der er sket, som muligt, siger Kirsten Dyrman, der er direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

14-årig dreng er kronvidne: Sådan blev betjente skudt ned

Mesa Hodzic var i sidste uge omdrejningspunktet i en menneskejagt, da politiet efterlyste ham i forbindelse med skyderiet på Christiana onsdag aften.

Den 25-årige menes at være den gerningsmand, som først skød en betjent i hovedet, derefter en anden i benet og til sidst vendte pistolen mod en tilfældig forbipasserende ved Arken på Christiania.

Den ene betjent er fortsat i kritisk tilstand.

Politiet om Christiania-skyderi: Sigtet sympatiserer med Islamisk Stat

Politiets jagt endte ved Vinkelhuse i Kastrup uden for København, da politiets Aktionsstyrke fandt frem til den 25-årige og forsøgte at anholde ham.

Stod frem på TV: Christiania-skytte havde fortid i kriminel ungdoms-bande

Ifølge sigtelsen mod den 25-årige åbnede han ild mod betjentene, som efterfølgende skød og sårede Mesa Hodzic så alvorligt, at han senere døde af sine kvæstelser.

Mesa Hodzic ses her i forbindelse med en anden sag fra 2010, hvor han blev tiltalt for drabsforsøg på en 21-årig mand. En domstol frikendte dog Hodzic senere. Foto: Jesper Centervall
Mesa Hodzic ses her i forbindelse med en anden sag fra 2010, hvor han blev tiltalt for drabsforsøg på en 21-årig mand. En domstol frikendte dog Hodzic senere. Foto: Jesper Centervall
 

Dagens obduktion af Mesa hodzic skal blandt andet give DUP'en et klart billede af, hvad den 25-årige døde af og om politiet handlede inden for de rammer, der er sat for politiet i forbindelse med våbenbrug.

Undersøgelsen vil derudover kaste lys over, hvor mange gange den 25-årige blev ramt af politiets kugler.

- Derudover skal vi have afhørt de mennesker, der har været involveret i episoden. Det vil sige både polititjenestemænd og civile, som har været vidne til det hele, siger Kirsten Dyrman til Ekstra Bladet.

Mesa Hodziz var ifølge politiet tilknyttet hashhandelen på Christiania og var på vej hjem med dagens omsætning, da to betjente stoppede ham. Den 25-årige var i forvejen efterlyst i en større sag om hash.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.