Idømt anbringelsesdom: Overfaldt underbo med hammer

En 25-årig mand blev frifundet for drabsforsøg men fundet skyldig i grov vold, efter han i september sidste år overfaldt sin underbo med en stålhammer. Han mente, at offeret sendte stråler op til hans lejlighed

Det var på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade på Nørrebro, overfaldet fandt sted. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Det var på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade på Nørrebro, overfaldet fandt sted. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En 31-årig kvinde var ude at gå med sin hund, da hun 20. september sidste år blev overfaldet med gentagne slag med en stålhammer på Nørrebro i København.

Den 25-årige gerningsmand, som var kvindens overbo, var tiltalt for drabsforsøg, men er nu blevet dømt efter paragraffen om grov vold, der lyder på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Onsdag eftermiddag blev han idømt en tidsubestemt anbringelsesdom på anbefaling fra både Retspsykiatrisk Klinik og Retslægerådet, der vurderer, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Han skal derudover betale sagens omkostninger og betale en erstatning til den forurettede.

Han tog forbehold for anke.

Nævninge var uenige
Det var ikke et enigt nævningeting, der fældede dom over den 25-årige mand, der er diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Fem ud af seks nævninge stemte for, at den tiltalte skulle dømmes for drabsforsøg, imens tre dommere og en nævning stemte for, at han kun skulle dømmes efter den grove voldsparagraf.

De tre dommere og nævningen lagde vægt på, at det ikke er bevist uden for enhver rimelig tvivl, at den tiltalte havde til hensigt at slå kvinden ihjel. De lagde blandt andet vægt på, at den lægelige udtalelse beskrev, at kvinden kunne have været i livsfare, hvis ikke hun havde fået lægehjælp, men at det ikke er bevist, at hun var i direkte livsfare.

Brutalt overfald: Fakta om sagen

Den 31-årige kvinde var ude for at lufte sin hund, da hun blev overfaldet med en stålhammer.

Retssagen begyndte tirsdag, hvor både vidner og den forurettede kvinde blev afhørt. Kvinden kunne intet huske fra episoden, men det kunne vidnerne. Et af dem beskrev blandt andet frygtelige 'klonk'-lyde fra slagene mod kvinden. Hun pådrog sig alvorlige skader, som står beskrevet således i anklageskriftet:

’Tiltalte slog hende i hovedet og på kroppen adskillige gange med en stålhammer, hvorved forurettede fik mindst tre brud af kraniet, blødninger under de bløde hjernehinder og over den hårde hjernehinde, luft i hjernen, brud af højre øjenhule samt højrekindben og knusning af højre 2. fingers yderstykke, der som følge heraf måtte amputeres.’

Kvinden var indlagt på sygehuset i fire dage, hvorefter hun blev udskrevet. En lille uge senere blev hun genindlagt i yderligere fire dage, ifølge anklageskriftet 'på grund af en forværring af den helbredsmæssige tilstand.'

Den 25-årige tiltalte var kvindens overbo, og manden har angiveligt hørt stemmer og følt, at der blev sendt stråler op i hans lejlighed, og at den kvindelige underbo havde noget med det at gøre.

De fem nævninge, der mente, at han skulle dømmes for drabsforsøg, lagde vægt på, at der var tale om gentagne slag mod hovedet med en stålhammer med pigge på, og at den tiltalte over tid havde udviklet en vrede mod sin underbo. Derfor mente de, at han havde planlagt overfaldet.

Det var anklager Søren Harbo, der nedlagde påstand om, at den 25-årige skulle idømmes en anbringelsesdom, og det var forsvareren ikke imod. Derimod var de uenige om, hvorvidt den skulle være tidsbestemt, hvilket den dømtes forsvarer mente.

- Vi skal i dag ikke bebrejde tiltalte for, at han gjorde, som han gjorde, sagde anklageren under sin procedure og henviste til, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket.

- Men vi skal forhindre, at han begår lignende kriminalitet igen, tilføjede han.

Han mener, at det er umuligt at fastsætte en tidsramme, fordi det ikke kan siges, hvornår manden bliver rask.

Systemet har fejlet
Derimod mente forsvareren, at det ville være et svigt at låse hans klient inde på ubestemt tid.

Manden havde i en længere periode op til overfaldet været overbevist om, at hans underbo var med til at sende stråler op til hans lejlighed, som kunne aflytte hans tanker og styre hans handlinger, og han henvendte sig gentagne gange til politiet og Forsvaret, som henviste ham til hans egen læge.

- Sommetider er det skræmmende at opleve i samfundet, at der ikke er nogen, der tager hånd om det her i realiteten, sagde forsvareren i retten og argumenterede for, at hans klient er blevet svigtet af systemet, og at det vil være endnu et svigt at låse ham inde på ubestemt tid.

Af retslægerådets vurdering fremgår det, at manden ikke har sygdomsindsigt og -erkendelse, og at han under sin varetægtsfængsling i surrogat er blevet tvangsbehandlet, fordi han ikke selv har ønsket medicinsk behandling, da han ikke mener, at det virker.

En anbringelsesdom betyder, at man indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling. Det er retten, der skal tage stilling til, om dommen på et senere tidspunkt kan ophæves og ændres til en behandlingsdom, når den indlagte er i bedring, og der ikke er risiko for, at han begår lignende kriminalitet igen. Det er altså også muligt for retten at forlænge anbringelsen, selvom den er tidsbestemt.

Beslutter retten at omstøde den til en behandlingsdom, er det herfra en overlæge, der skal tage stilling til, hvilke rammer personen skal have, og denne kan også vurdere, hvornår han bliver klar til at komme ud igen.