Annonce:
Annonce:

Idømt flere års fængsel: Smuglede kokain i puslespil

Tirsdag ved Retten i Aarhus blev to 28-årige mænd idømt to og fire års fængsel for at have smuglet knap et kilo kokain til landet i et puslespil

Omkring et kilo kokain blev smuglet fra Holland til Danmark i et puslespil - dog ikke det, der vises på billedet. Foto: POLFOTO
Omkring et kilo kokain blev smuglet fra Holland til Danmark i et puslespil - dog ikke det, der vises på billedet. Foto: POLFOTO
Annonce:
Følg Krimi

24. marts i år fik politiet en henvendelse fra Toldstyrelsen om en mistænkelig pakkeforsendelse ved en kontrol i Kolding. Pakken viste sig at være et alternativt puslespil, hvor æsken var pakket med knap et kilo kokain i stedet for brikker.

Efter fundet skiftede efterforskerne hos Østjyllands Politi kokainen ud med falsk narko og sendte pakken til sin originale endestation på et afhentningssted i Aarhus, hvor betjente stod parat til konfrontere pakkemodtageren.

Her hentede Ala Musleh pakken og overdrog den til Phuoc-Thong Nguyen Le, som ventede på en parkeringsplads i nærheden. Begge mænd blev kort efter anholdt og senere varetægtsfængslet.

Tilbudt penge for at hente pakke
Tirsdag i Retten i Aarhus blev de to 28-årige mænd idømt henholdsvis to og fire år - vurderet på hver deres medvirken i sagen.

Annonce:

- De to mænd havde absolut ingen relation til hinanden. Ala Musleh ville gerne tjene nogle penge, siger senioranklager Jakob Beyer og forklarer, at han derfor kom i kontakt med Phuoc-Thong Nguyen Le, hvorefter han blev tilbudt betaling for at hente en pakke på et posthus.

Pakken kom fra Holland med endestation i Aarhus, og på den stod en kvindes navn og adresse. Da Ala Musleh kom for at afhente den, brugte han en forfalsket fuldmagt fra kvinden. Hun anede dog intet om, at hendes navn og adresse blev brugt i den kriminelle handling.

Ala Musleh fik 'kun' to år, da han ikke var mere impliceret i smuglingen, end som så.

- Det er den eneste rolle, han har spillet, i modsætning til Phuoc-Thong Nguyen Le. Han fik fire år, fordi man vurderede at han har været kontaktmanden og dermed haft en mere ledende rolle i sagen, siger senioranklager Jakob Beyer.

Grov kriminalitet
Når det kommer til at smugle narko ind i landet, kræver det bestemt kreative løsninger. For ikke nok med at det næsten er en umulig opgave, så koster det også mange år bag tremmer.

Annonce:

- Sagen er endnu et eksempel på, at sager, der handler om indsmugling eller salg af hård narko, betragtes som grov kriminalitet, der kan koste lange fængselstraffe, siger Jakob Beyer.

Fordi politiet fangede de to mænd på fersk gerning, var der også klare beviser for de to mænds medvirken. Puslebrikkerne faldt på plads, og begge mænd erkendte og modtog deres dom.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: