Annonce:
Annonce:

Idømt seks års fængsel i stor narkosag

En 58-årig mand blev mandag idømt seks års ubetinget fængsel for sin rolle i et stort narkonetværk

Annonce:
Følg Krimi

Flere hundrede kilogram amfetamin er der efter politiets vurdering handlet med i et større narkonetværk, som blev optrevlet i august sidste år. Syv er hidtil dømt i sagen, og det gælder senest en 58-årig mand, der mandag blev idømt seks år ubetinget fængsel ved retten i Aarhus.

Manden erkendte i retten, at han har formidlet en aftale om køb af to kilo amfetamin via en krypteret chattjeneste, oplyser Østjyllans Politi i en pressemeddelelse.

Amfetaminen blev i maj sidste år afleveret på en p-plads i Odder, hvor det blev afhentet af en 32-årig mand, der tidligere er dømt i sagen.

I retten erkendte den 58-årige også, at han havde bestilt en pistol med ammunition via den krypterede chattjeneste. Pistolen blev i april sidste år leveret til den 58-årige på en p-plads i Ikast-området.

Annonce:

Stor aktion
Politienheden 'Særlig Efterforskning Vest' slog i august 2020 til i en koordineret aktion, hvor 12 personer blev anholdt. Senere blev yderligere personer i netværket anholdt, og indtil nu har har syv personer fået dom, mens ti fortsat sidder varetægtsfængslet i sagen.

Anholdelserne fandt sted i Nørresundby, Vejle, Horsens, på Djursland, i Aarhus-området, og på Københavns Vestegn. Under ransagningerne blev der fundet både amfetamin og våben.

Den 58-årige har været internationalt efterlyst, idet han ikke blev fundet ved politiets anholdelsesaktioner i Danmark. I april i år blev han anholdt af spansk politi og efterfølgende udleveret til Danmark.

20 års fængsel
- Jeg noterer mig med tilfredshed, at straffen til den 58-årige for at handle med narko og skydevåben er mærkbar, hvilket understreger sagens alvor, siger anklager Jacob Gents i politiets pressemeddelelse.

Annonce:

- Samlet set er jeg tilfreds med, at det nu er lykkedes politi- og anklagemyndighed i denne sag at få dømt i alt syv mænd, der alle har tilstået at have en rolle i et organiseret og omfattende narkonetværk, som vi mener står bag handel med store mængder hård narkotika, siger Gents.

De seks personer, der tidligere er dømt i sagen, har samlet fået mere end 20 års fængsel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: