Ild i bil på motorvej: Årsag kendes ikke

Der er gået ild i en bil lige ved Ryparken Station og Helsingørmotorvejen

Ved du noget? Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Tirsdag eftermiddag udbrød der brand i en hvid bil på Helsingørmotorvejen lige ved Ryparken Station.

En video optaget af et vidne viser, at brandfolk var talstærkt til stede og i gang med at slukke branden. De optager et spor, mens biler passerer ved siden af.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de ikke kan komme med en årsag til, hvorfor bilen brød i brand. Der er dog ikke nogen tilskadekomne efter branden.

Branden gjorde, at kun det ene spor var farbart, men tirsdag aften er begge spor nu farbare, oplyser Vejdirektoratet på Twitter.