Indbrud hos fængslet spionchef

FE-chefen har haft indbrud i sit private hjem, mens han har siddet fængslet, erfarer Ekstra Bladet

Lars Findsen har været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2015. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Lars Findsen har været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2015. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Følg Krimi

Ved du noget? Skriv til eb-sikker@protonmail.com

Mens chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, har siddet fængslet i den spektakulære lækagesag, har der været indbrud i hans private hjem nord for København.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev der søndag 19. december anmeldt et indbrud hos FE-chefen i hans villa.

På det tidspunkt havde Lars Findsen siddet fængslet i 11 dage - sigtet for at viderebringe klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesten.

At Findsen på dette tidspunkt var fængslet, var ikke offentligt kendt, og kun en snæver kreds af mennesker havde denne viden.

Det er uvist, hvad politiet har foretaget sig i forbindelse med indbruddet, eller om det kan have forbindelse til den aktuelle lækagesag. Det vides heller ikke, om der er stjålet noget fra Findsens hjem.

Artiklen fortsættes under billedet...

Lars Findsen har tidligere været chef for PET og departementschef i Forsvarsministeriet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lars Findsen har tidligere været chef for PET og departementschef i Forsvarsministeriet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Indbrud via ulåst kælderdør
Oplysningerne om indbruddet flugter med den oversigt over indbrud, som Nordsjællands Politi offentliggjorde den 20. december.

Her fremgår det, at der på den vej, hvor Lars Findsen bor, er registreret et indbrud den 18. december kl. 22.00.

I resuméet beskriver kredsen, at indbruddet muligvis skete 'via en ulåst dør i kælderen.'

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Nordsjællands Politi, men politiet vil ikke bekræfte, at der har fundet et indbrud sted på præcis den adresse.

Heller ikke Lars Findsens advokat, Lars Kjeldsen, ønsker at kommentere sagen.

Dramatisk sag
Lars Findsen var én af fire nuværende og tidligere efterretningsfolk, der 8. december blev anholdt og sigtet for at dele fortrolige oplysninger. Dagen efter - den 9. december - blev han varetægtsfængslet efter et ni timer langt grundlovsforhør i Københavns Byret, der foregik for dobbeltlukkede døre.

Et navneforbud afskar imidlertid pressen fra omtale sagen.

Siden har sagen udviklet sig dramatisk, og både PET og FE har holdt møder med flere medier, og i sidste uge blev flere journalister indkaldt til afhøring i forbindelse med lækagesagen.

Artiklen fortsættes under billedet...

Finn Borch Andersen er chef for PET. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Finn Borch Andersen er chef for PET. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det er fortsat uvist, hvad Lars Findsen præcis er sigtet for at have gjort, men han nægter sig skyldig, og under mandagens retsmøde i Københavns Byret henvendte han sig til en skare af de tilstedeværende journalister og kaldt sagen 'fuldstændig vanvittig.'

- Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I godt citere mig for, lød det fra FE-chefen, der er fængslet frem til 4. februar.

Se hvordan spionchefens liv bag tremmer er her

Selvom sigtelserne holdes hemmelige, fremgår det af en pressemeddelelse fra PET 9. december, at de fire personer bl.a. er sigtet efter straffelovens paragraf 109 stk. 1, for ’uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne.’

Nedenfor kan du se video med Lars Findsens forsvarer Lars Kjeldsen, efter varetægtsfængslingen af Findsen blev forlænget mandag 10. januar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?