Indsatte overfalder fængselsbetjente med knytnæveslag

Ifølge Fængselsforbundet førte en diskussion mellem ansatte og indsatte i Enner Mark Fængsel til et overfald

En diskussion mellem ansatte og indsatte i Enner Mark Fængsel søndag udviklede sig, og to fængselsbetjente blev overfaldet. Det oplyser Fængselsforbundet. (Arkivfoto)

 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
En diskussion mellem ansatte og indsatte i Enner Mark Fængsel søndag udviklede sig, og to fængselsbetjente blev overfaldet. Det oplyser Fængselsforbundet. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

To fængselsbetjente er søndag blevet overfaldet i Enner Mark Fængsel, der ligger i Horsens.

Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse søndag aften.

Overfaldet skete på den såkaldte fokusgang, hvor der sidder bandemedlemmer.

Forud for overfaldet havde der været en diskussion mellem ansatte og indsatte, der førte til uro.

De to betjente forsøgte at skabe ro, men endte med at blive overfaldet af knytnæveslag i ansigtet, skriver Fængselsforbundet i meddelelsen.

Der kom efterfølgende forstærkning, og de indsatte blev sat i observationscelle. Fængselsbetjentene blev kørt på skadestuen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor mange indsatte der var involveret i hændelsen. Der er heller ingen oplysninger om betjentenes tilstand.

Det er ikke mere end en måned siden, at Fængselsforbundet kunne fortælle om en anden episode i Enner Mark Fængsel, hvor en fængselsbetjent fik et knytnæveslag i ansigtet i forbindelse med madudlevering.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind