- Det er dybt bekymrende, men det overrasker mig ikke.
Sådan lyder det fra den dansk-tyrkiske folketingspolitiker Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, da hun hører om de nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at efterkommere af indvandrere vejer tungt i kriminalitets-statistikken.
Mænd fra Libanon, det tidligere Jugoslavien og Marokko er de mest kriminelle i Danmark, og deres kriminalitet er dobbelt så stor som kriminaliteten blandt hele den mandlige befolkning.
Her er de mest kriminelle i Danmark
Hun mener, at problemet allerede starter i barndommen.
- Det handler om opdragelsesmønstrene, hvor forældrene viser særhensyn for drengene og gør dem socialt handicappede, siger Yildiz Akdogan til Ekstra Bladet.
Hun mener, at man beder pigerne om at hjælpe til, mens man ’overbeskytter og servicerer drengene’.
- Når drengene kommer ud i det offentlige rum, er der ikke den samme forsigtighed, for der bliver stillet de samme krav som til alle andre. Mange af de drenge knækker halsen på det, for de kan ikke overskue det. Det bliver nemmere at droppe skolen, og for nogle kan det eskalere i kriminalitet.
Naser Khader, mellemøstekspert og folketingsmedlem for de konservative, genkender den traditionelle kønsbestemte opdragelse.
- Pigerne må næsten ingenting, og drengene må alting. Der er ingen grænser. Der svigter forældrene i drengeopdragelsen, siger han til Ekstra Bladet.
Kriminalitet som levevej
- Forældrene har kontrol over pigerne. De ved altid, hvor de går hen, og hvem de er sammen med. Hvis man bare kunne kræve det samme af drengene. Det er forældrene, der har ansvaret her.
Khaled Mustapha er pædagog og har mangeårig erfaring med at hjælpe udsatte unge. Ifølge ham kan de kriminelle anden-generationsindvandrere mangle faglige og sociale færdigheder, og det kan være med til, at de søger mod kriminelle netværk.
- De klarer sig dårligt i skolen og mangler sociale kompetencer. De bliver typisk smidt ud af folkeskolen og idrætsklubber, og så er de overladt til gaden. Derfor er der risiko for, at de begynder at begå kriminalitet.
- Men er det grund nok til at blive kriminel?
- De ser ikke andre muligheder. Du kan gå i skole og se en fremtid for dig. De her drenge ved godt, at de har svært ved skolen, og den er forudsætningen for, at de kan klare sig senere. De finder sammen, får en fælles identitet, og det kan ende i en destruktiv situation, siger Khaled Mustapha.
Forældre skal på banen
Flere af forældrene er kommet til Danmark som flygtninge, og derfor kan de have svært ved at tage sig af børnenes opvækst i Danmark.
- De har sociale belastninger, som bliver overført til børnene. Hvis de kommer til at bo i sociale boligområder, er der mange på overførselsindkomster, og der er mere kriminalitet og begrænsede muligheder for at få en uddannelse eller et job.
Derfor skal forældrene deltage mere i børnenes liv – ellers kan man ikke bryde kriminalitetens onde cirkel, mener Khaled Mustapha.
- Skolerne skal blive bedre til at inddrage forældrene og stille krav til, at de skal tage sig af deres børn. De har været for fraværende i børnenes opvækst.
Naser Khader er enig.
- Samarbejdet med skolen er enormt vigtigt. Sandsynligheden for at blive kriminel er mindre, hvis forældrene engagerer sig, og skolen er meget mere krævende.
