Ingen gjorde noget da kvinde blev tæsket på åben gade: Så kom en flok teenagepiger forbi

Alle de voksne tøvede, men da en pigegruppe med 13-14-årige piger så en mand tæske en kvinde, sprang de straks til

13-årige Selin Fortaci (nummer to fra venstre) greb sammen med sin venindeflok ind, da de så en kvinde blive banket af en mand. Nu bliver de hyldet af politiet. Foto: Facebook/Polisen Skärholmen
13-årige Selin Fortaci (nummer to fra venstre) greb sammen med sin venindeflok ind, da de så en kvinde blive banket af en mand. Nu bliver de hyldet af politiet. Foto: Facebook/Polisen Skärholmen
Følg Krimi

Da 13-årige Selin Fortaci og hendes jævnaldrende 13-14-årige veninder fredag så en mand stå og råbe og efterfølgende tæske en kvinde på åben gade i det sydlige Stockholm, var de ikke et sekund i tvivl om, hvad de skulle gøre. Det skriver svenske Aftonbladet.

- Min veninde reagerede først og sprang mod manden og begyndte at skrige og skubbe ham, fortæller Selin Fortaci.

- Så gik vi alle hen mod ham. Nogle tog kvinden til side. Manden gik, men kom senere tilbage, men vi lod ham ikke komme nær kvinden igen, fortæller teenagepigen om episoden, hvor hun også bemærkede, at ingen af de voksne, som var vidner til voldsscenariet, gjorde noget for at komme kvinden til undsætning.

Selin Fortaci ringede til politiet, mens flere af veninderne tog sig af kvinden. Da ordensmagten ankom, var manden dog stukket af fra stedet. Hun fortæller, at hverken hun eller de andre piger på noget tidspunkt var bange.

- Vi syntes ikke, det var uhyggeligt, vi var mange mod ham. Vi reagerede hurtigt, der var ingen af os, der tøvede, siger Selin Fortaci, der fortæller, at hun er skuffet over, at der ikke var nogen voksne, der reagerede.

Politiet i Skärholmen lagde mandag et billede af pigegruppen op på deres Facebook-side, hvor de hyldede teenagepigerne for deres store mod.

- Uden disse pigers indgriben kunne historien være endt på en helt anden måde. Vi er utroligt taknemmelige for deres hjælp, og sådan noget her varmer lidt ekstra i et politihjerte, skriver en talsmand fra politikredsen blandt andet i opslaget, som du kan se her:

Husker du 20-årige Mohammed, der reddede en kvinde, som fik tæsk med et jernrør i Helsingør? Her fortæller han om den dramatiske episode.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+