En amerikansk soldat er dræbt, og to andre er såret, i et "tilsyneladende insiderangreb" i det sydlige Afghanistan, skriver den Nato-styrede mission Operation Resolute Support på sin hjemmeside.
Hændelsen skete lørdag 7. juli, og den undersøges i øjeblikket af styrkerne.
De to sårede soldater modtager behandling, og deres tilstand er stabil.
Missionen meddeler, at man vil bringe yderligere oplysninger, når "det er passende".
I overensstemmelse med det amerikanske militærs politik for dræbte soldater tilbageholdes navnet på den dræbte i et døgn.