Institution i flammer: Flere ambulancer på stedet

Børn og unge er evakueret fra stedet, lyder det fra politiet

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Onsdag morgen er der udbrudt en voldsom brand i en institution i landsbyen Hårbølle på Møn.

Branden kan ses adskillige kilometer væk. Der skulle være tale om opholdsstedet Kernen, som huser behandlingskrævende børn og unge.

Flere ambulancer skulle være på stedet. Hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kunne man dog først på morgenstunden ikke sige, om der var personer fanget i flammerne.

- Det har vi umiddelbart intet overblik over, men jeg kan bekræfte, at der er brand i en institution, fortalte vagtchef Mikkel Kjærgaard ved 6.20-tiden.

Vicepolitiinspektør overtager
Klokken 7.40 fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at man har evakueret beboere fra institutionen, men det er endnu uvist, om alle er kommet ud.

- Vi arbejder på stedet, og og vi er i gang med at danne os et samlet overblik, siger han til Ekstra Bladet.

Søren Ravn-Nielsen leder afdelingen for personfarlig kriminalitet og skal nu undersøge, om der er tale om en kriminel handling, som førte til branden.

Det var en nabo, som opdagede branden og alarmerede politiet. Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med den pågældende person, som ikke ønsker at udtale sig.

Politiet oplyser, at man fik anmeldelsen om branden klokken 5.03.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Fotot: Per Rasmussen
Fotot: Per Rasmussen