Gareth Hutch, der tirsdag blev skuddræbt med koldt blod i Dublin, er angiveligt det syvende offer i en verserende bandekrig mellem to irske gangsterfamilier, beretter Irish Mirror.
Den dræbte var medlem af Hutch-familien, der ifølge det irske medie er i åben krig med den berygtede Kinahan-familie. Begge familier er angiveligt store spillere på narkomarkedet, og har udkæmpet en blodig krig siden september 2015, hvor det højtstående medlem af Hutch-familien, Gary Hutch blev skuddræbt i Spanien.
Det skyderi, som brød ud under indvejningen til et boksestævne i februar 2016 og kostede en person livet, havde ifølge Irish Mirror også relationer til konflikten mellem de to familier. Skyderiet ledte til et hævndrab få dage senere.
Drama til bokse-indvejning: Én skuddræbt - flere såret
Mand dræbt i Dublin: Politi mistænker hævn-motiv
Ifølge Irish Mirror frygtede Gareth Hutch at blive næste offer i konflikten, og han havde 24 timer inden sin død skrevet et brev til myndighederne, hvor han bad om hjælp til beskyttelse.
Indtil videre er en 29-årig mand anholdt og varetægtsfængslet for skyderiet.