Isklump kastet fra norsk bro: Mands ansigt smurt ind i blod

Syv-otte personer set, før isklump på størrelse med fodbold blev kastet fra bro

En smadret bilrude efter mødet med en isklump, kastet fra en bro. Foto: Oslo Politidistrikt
En smadret bilrude efter mødet med en isklump, kastet fra en bro. Foto: Oslo Politidistrikt

Herhjemme har en række livsfarlige stenkast-episoder, hvoraf en har kostet menneskeliv, skabt frygt på motorvejene.

Efter betonklods-drab: Fokuserer på efterlyst Volvo

Natten til søndag ramte en lignende sag den norske hovedstad, da en isterning kom flyvende fra en bro og ramte en bil.

Isklumpen var ifølge politiet på størrelse med en fodbold og blev ved kollisionen med bilen smadret i flere stykker.

Til alt held slap manden bag rattet uden alvorlige skader:

- Han var rystet, og sagde, at hans ansigt var fuld af blod. Det er stadig uklart, om han selv blev ramt, eller om skaderne er fra det knuste glas. Det er rent og skær held, at han ikke kom alvorligt til skade, siger efterforskningsleder Vidar Pedersen til den norske avis VG umiddelbart efter hændelsen.

Overblik: Her er sporene, der kan fælde stenkaster

Taxachauffør så personer
Politiet er af den overbevisning, at isklumpen blev kastet ned på kørebanen med vilje.

Det skete fra broen, som går over ring 3 ved Manglerud T-banestation i Oslo.

Ifølge politiet har en taxachauffør set syv-otte personer på broen på det tidspunkt, hvor isklumpen ramte bilen.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner, som kan have set mere i tidsrummet 00.10 og 00.20 natten til søndag.

Politi om stenkast-sag: Vi afhører og beder om mundskrab

Kvinde dræbt
I Danmark efterforsker politiet en række stenkast-sager - blandt andet på Fyn, hvor der er fastslået DNA-match mellem fire episoder.

Den mest tragiske er sagen, hvor en 33-årig tysk kvinde blev dræbt i august sidste år, da familiens bil blev ramt af en betonklods.

Politiet indkalder ekstra mandskab for at opklare stenkast

Politiet har fået 35 henvendelser i stenkast-sag: - Nogle peger på konkrete personer

Politiet jagter stenkaster: - De var interesserede i en bestemt video