Islamisk Stat dræber 45 mand fra Syriens militær

- Jihadister fra Islamisk Stat har indledt en offensiv mod landsbyer i Eufrat Dalen.

Følg Krimi

Islamisk Stat har dræbt 45 soldater fra Syriens væbnede styrker i et angreb i den østlige del af landet, siger en overvågningsgruppe ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

- Jihadister fra Islamisk Stat indledte en offensiv mod landsbyer i Eufrat Dalen, som kontrolleres af regeringsstyrkerne og deres allierede, og de har tilbageerobret fire landsbyer, rapporterer overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som har hovedkvarter i London.

Gruppen baserer sine oplysninger på et netværk af informanter i Syrien.

Syriens hær erklærede i maj Damaskus og storbyens forstæder og omliggende byer for helt sikre.

Hæren kaldte det en milepæl i den syv år lange krig.

- Vores fremskridt på slagmarken vil ikke stoppe, før hele Syriens land er renset, hed det.

Der er gået over et halvt år, siden Islamisk Stat blev erklæret besejret i Raqqa.

Konflikten begyndte i marts 2011, da fredelige demonstranter inspireret af Det Arabiske Forår krævede mere demokrati.

Præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker mødte demonstranterne med åben ild, vold og massearrestationer.

Konflikten udviklede sig for alvor til åben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar 2012 indledte et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørere ud.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.