Jagtede Mr. Big i 50 år: Nu er han død

Roland Tan Tandmarks plageånd bliver i dag stedt til hvile i Singapore, hvorfra han i flere årtier forsøgte at få stillet sin gamle fjende til ansvar for et blodigt drab

Lionel de Souza i sine unge dage, da han jagtede gangstere og mordere i Singapore. Hans højeste ønske var at bure en mand, der befandt sig i Danmark, inde. Privatfoto
Lionel de Souza i sine unge dage, da han jagtede gangstere og mordere i Singapore. Hans højeste ønske var at bure en mand, der befandt sig i Danmark, inde. Privatfoto

Lionel de Souza jagtede i 50 år en af Singapores 'most wanted'. Der er tale om Roland Tan Tong Meng - i Danmark kendt som Mr. Big - der til sin død i april 2020 var en nærmest mytisk person i den kriminelle underverden.

Herhjemme er Roland Tan aldrig blevet dømt for nævneværdige kriminelle forhold, men tunge drenge inden for dansk politi har i allerhøjeste grad interesseret sig for ham.

Roland Tan Tandmark var bl.a. restauratør i Danmark. – Han havde et kønt ansigt, men var en hård gangster, sagde Lionel de Souza, som én gang har anholdt landsmanden, der siden blev kendt under navnet Mr. Big. Foto: Uffe Kongsted

Nu er den højt dekorerede singaporeanske politiefterforsker, hvis højestes ønske var at placere Mr. Big bag tremmer, også død.

Det har et familiemedlem meddelt til Ekstra Bladet via beskedtjenesten WhatsApp.

Hr. Lionel Jerome De Souza blev 27. oktober 'kaldt hjem til skaberen', lød det i beskeden, hvori der også var en invitation til at deltage i en live-transmittering af den katolske bisættelse i Singapore.

Sådan mindes Lionel de Souza - med et billede fra hans unge år som politibetjent. Privatfoto
Sådan mindes Lionel de Souza - med et billede fra hans unge år som politibetjent. Privatfoto
 
Bisættelsen begyndte klokken 15.15 lokal singaporeansk tid (8.15 dansk tid). Ved ceremonien lagde præsten ikke skjul på, at Lionel de Souza havde mange venner og var elsket af sin familie. Ud over ønsket om at stille gangstere, narkohandlere og mordere til ansvar var familien i højsædet for Lionel de Souza, har han flere ladet Ekstra Bladet vide.

Han glemte dog aldrig det mislykkede forsøg på at få Mr. Big stillet for retten i sit hjemland.

Soldat dræbt og smidt i kloakafløb

Drabet på Lam Cheng Siew er aldrig opklaret. Efter knivoverfaldet, som kostede den 31-årige mand livet, forsvandt Tan Tong Meng, som i Danmark blev kendt som Mr. Big, ud af Singapores. Politifoto
Drabet på Lam Cheng Siew er aldrig opklaret. Efter knivoverfaldet, som kostede den 31-årige mand livet, forsvandt Tan Tong Meng, som i Danmark blev kendt som Mr. Big, ud af Singapores. Politifoto
 
En tidlig oktobermorgen i 1969 fandt politiet i Singapore liget af en ung mand. Den 31-årige tidligere soldat Lam Cheng Siew var blevet dræbt med adskillige knivstik i både hovedet og sin venstre arm.

Han var blevet smidt i et kloakafløb, og hans liv stod ikke til at redde, da ambulancen nåede frem. I nærheden af den dræbte fandt man også hans ven, Lim Kai Ho. Den 28-årige natklubsanger var alvorligt såret.

Ifølge politiet i Singapore stod Tan Tong Meng, som senere kaldte sig Roland Tan og blev kendt som Mr. Big, bag.

– Roland Tan Tong Meng var en brutal kriminel. Jeg var skuffet, da jeg indså, at jeg og mine to kolleger alligevel ikke kunne hente ham og stille ham til ansvar for drabet på Mr. Lam. Hvis han havde dristet sig til at rejse tilbage, var han blevet anholdt, i samme øjeblik han satte fødderne på singaporeansk jord, sagde Lionel de Souza sidste år i et interview med Ekstra Bladet.

Det fysiske fremmøde til hans bisættelse var præget af corona-situationen. Der blev holdt afstand mellem gæsterne, som alle bar masker.

Lionel De Souza tjente i 29 år politiet i Singapore. Privatfoto
Lionel De Souza tjente i 29 år politiet i Singapore. Privatfoto
 
Da Mr. Big, som ved sin død havde det borgerlige navn Roland Tan Tandmark, blev bisat i april sidste år, rasede coronaen også herhjemme. Det afholdt dog ikke op mod 200 mennesker i at stimle sammen ved Søndermark Krematorium for at sige farvel. Sammensætningen af de fremmødte var også spektakulær. Der var rockere fra Hells Angels og Bandidos og ansigter fra andre grupperinger, som politiet holder et vågent øje med.

Tidligere fjender forbrødret til bisættelsen, som forløb næsten uden ballade. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Tidligere fjender forbrødret til bisættelsen, som forløb næsten uden ballade. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
 
Mr. Bigs nu afdøde plageånd blev i løbet af sit 78 år lange liv hædret for sin loyalitet og sit hårde arbejde både nationalt og internationalt. Han modtog i 1984 et diplom med tak fra United States Secret Service. Her modtog han taknemmelig anerkendelse for sin betydelige indsats for retshåndhævelsen for den amerikanske sikkerhedstjeneste og sikkerhedspoliti. Taksigelsen var underskrevet af daværende John Richard Simpson, som samme år blev Interpols første chef.

Ekstra Bladet har indtil videre forgæves forsøgt at få en kommentar til dødsfaldet hos Mr. Bigs efterladte i Danmark.

Lionel de Souza var en højt dekoreret efterforsker i Singapore. Privatfoto
Lionel de Souza var en højt dekoreret efterforsker i Singapore. Privatfoto

Lionel de Souza bliver kremeret efter bisættelse og mindehøjtidelighed. Privatfoto
Lionel de Souza bliver kremeret efter bisættelse og mindehøjtidelighed. Privatfoto
 
Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri