Jagter danske tv-seere: Kopiadvokat sigtet for bedrageri

Både advokat og advokatfirma bag opkrævninger for ulovlige downloads er nu sigtet for groft millionbedrageri mod mindst 1000 tv-seere

Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm har stået i spidsen for massesøgsmål af danske tv- og musikbrugere. Nu går politiet efter ham og firmaet, der begge er sigtet for bedrageri. Pr-foto
Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm har stået i spidsen for massesøgsmål af danske tv- og musikbrugere. Nu går politiet efter ham og firmaet, der begge er sigtet for bedrageri. Pr-foto

Hjælp os: Er du en af de danskere, som har fået krav fra advokaten? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 (alm. takst)

Tusindvis af danskere modtog for et par år siden breve om, at de havde downloadet og delt spille- og pornofilm på ulovlig vis.

Kravet mod dem var at betale en regning på tusindvis af kroner. Flere nægtede dog, og dermed endte sagen om massesøgsmål i retten.

Advokat Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm har ført sagen på vegne af to udenlandske klienter, men nu har sagen taget en ny drejning. Advokaten og firmaet er selv blevet sigtet for bedrageri.

Det skriver Berlingske, der har set sigtelsen. Her lyder det, at der er tale om groft bedrageri for 7,5 millioner kroner i forbindelse med søgsmålet.

Se også: Advokat bag "trusselsbreve": Ny pirat-dom er en sejr for filmindustrien

Mistænkt for svindel
Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet – der har rejst sigtelsen.

Ifølge Berlingske blev sigtelsen rejst 22. december 2020.

Den handler om, at Jeppe Brogaard Clausen og advokatkontoret har 'skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding' ved at have 'fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse' hos mindst 1000 borgere om, at de skyldte 7500 kroner for det påståede ulovlige download og efterfølgende deling.

Et beløb, han 'svigagtigt' fik de berørte personer til at indbetale. Bedrageriet skulle være sket fra april 2017 til december 2020, skriver Berlingske på baggrund af sigtelsen.

Derudover er der 'uberettiget' blevet indregnet en højere retsafgift og sendt regninger for advokatarbejde, der ikke er sket i forbindelse med selve sagen.

(Foto: Screendump Imgur.com) Samfund Peter fik filmpirat-bøde: Jeg troede det var fup

Domstol gik til politiet

Et stort sagskompleks mod tusinder af borgere var så mærkværdigt og usædvanligt, at retsvæsenet besluttede at gøre politiet opmærksom på det. Og nu har politiets efterforskning ført til, at en advokat er blevet sigtet for bedrageri.

I Retten på Frederiksberg understreger præsident Christian Lundblad, at der ikke var tale om en politianmeldelse.

- Vi har sendt kendelser til Søik til orientering. Det skete vist engang i foråret, siger Christian Lundblad. Han tilføjer, at han ikke ved, om andre har indgivet deciderede anmeldelser.

Søik står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Bagmandspolitiet.

Netop Retten på Frederiksberg har i årene fra 2015 til 2018 afsagt et stort antal kendelser, som pålagde teleselskaber at give oplysninger om enkeltpersoner bag IP-adresser.

Retten fulgte kravet fra de udenlandske selskaber CMS og Mircom, som hævder at repræsentere rettighedshaverne til spille- og pornofilm. Dermed fik de adgang til oplysninger om cirka 50.000 privatpersoner, oplyser retspræsidenten til Ritzau.

Afgørelserne gjorde det muligt for selskabernes advokat at rejse krav mod mænd og kvinder over hele landet. De skulle betale, fordi de ulovligt havde downloadet eller delt film, lød påstanden.

Derefter er cirka 3000-4000 sager blevet rejst ved byretter over hele landet. Mange sagsøgte siger, at de aldrig har downloadet eller delt filmene.

- Sagens omfang er helt usædvanligt, siger retspræsident Christian Lundblad.

Med til historien hører, at landsretten i 2018 bestemte, at teleselskaberne ikke var forpligtet til at udlevere oplysninger om deres kunder.

/Ritzau/

Teknologi Giver kopi-advokater kniven: Teleselskaber vil stoppe snageri i kundedata

Advokat: Langt ude
Njord Law Firm, hvor Jeppe Brogaard Clausen er partner, er sigtet for som juridisk person at være ansvarlig for, at advokaten kunne begå bedrageriet.

Lars Lokdam, managing partner i Njord Law Firm, siger til Berlingske, at sigtelsen mod advokatkontoret og Jeppe Brogaard Clausen 'intet har på sig'.

- Det er overdrevet og langt ude. Der er ikke begået noget ulovligt hos os, det er vi helt sikre på, siger Lars Lokdam til avisen.

I sagen om fildeling er kravene om erstatning i flere tilfælde blevet afvist af både byretter og landsret.

Blandt andet fordi de udenlandske selskaber, der krævede penge for de delte film, ikke har ret til at anlægge sagen. De er ikke påtaleberettigede, som det hedder på jurasprog.

Det er en dyr fejltagelse, hvis du ikke læser beskeder fra dit teleselskab - og andre firmaer du har en aftale med - grundigt. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Teknologi Dyr fejltagelse på mobilen: Læste ikke beskeden

Hjælp os: Er du en af de danskere, som har fået krav fra advokaten? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 (alm. takst)