Man skal ikke bruge meget tid i den lille amerikanske by Uvalde i Texas, før man opdager, at udrykninger, blå blink og politijagt er hverdag.

Byen ligger kun få timers kørsel fra den mexicanske grænse, og hver gang politiet jagter en bil, der mistænkes for menneskesmugling, lukker byens skoler automatisk ned, indtil faren er drevet over.

Derfor var det heller ikke usædvanligt, da Melisha Sonoras telefon 24. maj sidste år bippede omkring frokosttid og meddelte hende, at hendes yngste søns skole, Robb Elementary School, var i lockdown.

Hun skimmede kun hurtigt displayet på telefonen, lagde den tilbage i lommen og fortsatte sit arbejde i nabobyen Hondo 20 minutter fra Uvalde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Først da hendes far få minutter senere ringede og fortalte, at der var meldinger om et skoleskyderi, smed Melisha Sonora alt, hvad hun havde i hænderne, og kørte mod skolen.

- Da jeg kom frem, var det som en filmscene. Skyderiet var stadig i gang, og alt var kaos. Der var politi og afspærringer og forældre overalt. Familier skreg og græd og forsøgte at komme ind på skolen, og ingen anede, om deres børn var døde eller i live, husker hun.

Ledte overalt
Inde på skolen gemte hendes tiårige søn, Jaiden, sig sammen med sine klassekammerater og lærer. Ude på gangen kunne han høre skud blive affyret efterfulgt af skrig og så larmende stilhed.

- Jeg spurgte alle betjente, om de vidste, hvor min søn var, men ingen kunne svare mig. I flere timer anede jeg ikke, om han var død eller levende, eller om jeg skulle lede efter ham på hospitalet eller i lighuset, fortæller Melisha Sonora.

Samme formiddag havde gerningsmanden, en lokal 18-årig mand, skudt sin mormor i hovedet, stjålet hendes bil og kørt de få hundrede meter fra hendes hjem til skolen bevæbnet med to halvautomatiske rifler.

Allerede foran skolen skød han efter to mænd, der tilfældigvis befandt sig i nærheden, inden han hoppede over et hegn og fortsatte mod bygningen.

En kvindelig gymnastiklærer overværede skyderiet fra skolens fodboldbane og skyndte sig at slå alarm. Det lykkedes hende at få fat på alarmcentralen og derefter advare resten af skolen over et højtaleranlæg, allerede inden gerningsmanden havde sat sine fødder indenfor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Få minutter senere ankom de første betjente til skolen. Alligevel gik der over 70 minutter, før gerningsmanden blev lokaliseret og dræbt. Da det skete, havde 19 elever i fjerde og femte klasse og deres to lærere mistet livet, mens op mod 400 betjente fra nær og fjern befandt sig på og ved skolen.

- Vi har senere fundet ud af, at gerningsmanden først tog fat i håndtaget på døren til min søns klasse, men læreren havde nået at låse, og kun derfor overlevede børnene derinde. I stedet fortsatte han ind i et andet klasselokale og begyndte at skyde, fortæller Melisha Sonora.

Sønnens bedste ven, Xavier, der gik i parallelklassen blev dræbt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Melisha Sonora er gået med til at dele sin oplevelse med Ekstra Bladet for at fortælle, hvordan skyderiet har sat sig som et kollektivt traume i byen, der er blevet delt i to lejre - dem, hvis børn overlevede, og dem, der måtte begrave dem side om side med deres klassekammerater.

- I sidste ende fik jeg min søn med hjem i live. Så heldige var mange andre familier ikke. Når vi møder min veninde, Xaviers mor, krammer hun altid min søn meget tæt. Som om hun på den måde får sin søn tilbage for et øjeblik, fortæller hun tydeligt rørt.

- Vi har et billede af ham hængende i bilen, så han altid er med os på tur. Men intet kan ændre ved, at min søn sidder her i dag, og at hendes søn er med som et minde, og det giver mig enormt meget 'survivor's guilt'.

Påmindelser overalt
Ligesom mange andre af byens godt 15.000 indbyggere er Melisha Sonora født og opvokset i Uvalde. Det samme er hendes børn. Byen har altid været et lille helle, hvor man ikke behøvede at låse døren om natten, og hvor børnene kunne lege på gaden til sent om aftenen, fortæller hun.

Af samme grund har skyderiet ramt det lille lokalsamfund hårdt. Alle kender nogen, der har mistet, hvad enten det er et familiemedlem, en barndomsvens søn eller kassedamen i det lokale supermarkeds datter.

Og lykkes det at glemme skyderiet i et øjeblik, skal man kun bevæge sig få meter ned ad gaden for at blive mindet om det igen. Overalt i byen er der mindetavler, bannere, gavlmalerier, skilte og kors med 'Stay Strong, Uvalde', 'Pray for Uvalde' og alle ofrenes navne og billeder.

- De, der mistede, gør alt for at holde mindet om deres børn i live, og mange har kastet sig ind i kampen for en hårdere våbenlov, mens de, der overlevede, allerhelst vil glemme, hvad der skete. Og det er umuligt, fortæller Melisha Sonora.

'Stop nu, mor'
Hendes familie er en af dem, der helst vil glemme, hvad der skete, men hvis liv for altid vil være forandret. For selvom hun er lykkelig for, at hendes søn slap ud af mareridtet med livet i behold, sidder frygten for at miste ham eller en af hans tre søskende mejslet i hende.

- I tiden efter slap jeg ikke mine børn af syne. Jeg var sammen med dem døgnet rundt og sov også med Jaiden. Jeg var så bange for, at der skulle ske en af dem noget og er det stadig. Jeg vil vide, hvad de laver hele tiden, og hvor de er. Min datter på 21 år siger, at det er for meget, og at jeg skal stoppe, men hun forstår ikke den frygt, der vil bo i mig resten af mit liv. Hver eneste time af døgnet tænker jeg på, om der sker dem noget i dag. Det gør så ondt.

Mistede klassekammerater i skoleskyderi: Barnebarn overlevede ved et tilfælde