Jakob kørte Emilie ihjel: Nu er han dømt

To pushere idømt fængsel for trafikdrab - én passager i dødsbilen, der ramte 19-årig kvinde, slap med en betinget fængselsdom

Emilie Hansen skulle i år have færdiggjort sit hf-studie. 24. juni 2022 skulle hun sammen med de andre nybagte studenter have været til dimission - altså præcis et år efter at hun blev dræbt. Privatfoto
Emilie Hansen skulle i år have færdiggjort sit hf-studie. 24. juni 2022 skulle hun sammen med de andre nybagte studenter have været til dimission - altså præcis et år efter at hun blev dræbt. Privatfoto
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Jakob Dominik Breinholt er idømt tre år og ni måneders fængsel for med sin vanvidskørsel sankthansnat at have kørt 19-årige Emilie Hansen ihjel.

Han og tre passagerer i bilen gjorde sig herefter skyldige i at efterlade den døende kvinde i hjælpeløs tilstand i krydset Sundholmsgade/Englandsvej på Amager.

To af passagererne er også blevet idømt fængsel. Den 25-årige skal 60 dage i fængsel, mens den 24-årige umiddelbart slipper med en betinget dom på 60 dage.

Emilie Hansen var på vej hjem på cykel fra en hyggelig sankthansaften på Islands Brygge og kørte frem for grønt, da hun blev ramt af den sølvgrå Audi A4 Limousine, hvor den 24-årige Jakob Dominik Breinholt sad bag rattet.

Som Ekstra Bladet tidligere har tidligere afsløret, er den 24-årige flere gange dømt for at deltage i den organiserede hashhandel på Christiania. Det gælder også en af passagererne, der også er dømt i sagen.

Den tredje passager i bilen er en 18-årig kvinde, der har været kæreste med føreren af bilen. Hun er fundet skyldig i sammen med de øvrige at være flygtet fra gerningsstedet i stedet for at hjælpe og tilkalde politiet, men skal mentalundersøges, før der kan ske eventuel strafudmåling.

Emilie Hansens mor har stået frem i Ekstra Bladet og fortalt om sin datter, tragedien og den ubærlige sorg i håb om at være med til at stoppe vanvidsbilisme og undgå lignende ulykker i fremtiden.

De to medpassagerer på 24 og 25 år modtog dommene, mens den 24-årige fører ankede til lavere straf og frifindelse i de ikke erkendte forhold, altså at påkørslen skulle være foregået under særligt skærpende omstændigheder.

Den 24-årige fører skal fortsat sidde varetægtsfængslet.

Hårdere straffe og konfiskation af biler

I februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag med en række strafskærpelser for de groveste tilfælde af vanvidskørsel.

Straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel er blevet forhøjet med 150 procent og med 100 procent for ’uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med vanvidskørsel.’

Hammeren falder også tungere, hvis man flygter fra gerningsstedet.

Politiet har også fået udvidede beføjelser til at beslaglægge og konfiskere køretøjer i forbindelse med vanvidskørsel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rockerveteranen 'Fehår' er tilbage i Hell's Angels-vesten. Hør mere i Ekstra Bladets podcast Afhørt herunder eller i din podcastapp

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind